Den perfekte storm

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Når Fanden bliver gammel, går han i kloster. Ordsproget passer ikke ganske, idet Steen Jakobsen er cheføkonom i Saxo Bank, 52 år gammel, og således i sin karrieres bedste år. Under overskriften ”Saxo Banks cheføkonom: Karl Marx havde ret” fortæller Steen Jakobsen artige sager om kapitalismens amokløb, der underminerer de vestlige landes middelklasser.

Det har ellers været god latin – også hos undertegnede - at nok var Karl Marx god til at beskrive kapitalismens produktionsmåde, men han tog fejl på et helt afgørende punkt: Elendighedsteorien tilsagde, at arbejderne – proletarerne – ville blive stadig dårligere lønnet på grund af kapitalejernes umættelige behov for profitmaksimering, og enden på den misere ville blive en væbnet revolution.

I stedet skete det modsatte. Den økonomiske vækst gjorde alle rigere, også arbejderne, der senest i 1960’erne rykkede op i middelklassen, hvad angik materielle goder. Karl Marx tog fejl.

Eller er Marx med ca. 100 års forsinkelse alligevel ved at få ret? Steen Jakobsen siger f.eks.:

”Men overalt i Vesten har lønningerne været frosset fast i årevis. I verdens økonomiske lokomotiv USA voksede timelønnen for den almindelige lønmodtager med blot 8 pct. fra 1964 til 2014, hvis man renser for inflation. Derfor er lønsummen målt i forhold til landets økonomi skrumpet ind til det laveste niveau siden Anden Verdenskrig. Omvendt er virksomhedernes profit på sit højeste niveau nogensinde…”

En amokløben, global kapitalisme er således i færd med at ødelægge sit eget fundament. Almindelige menneskers lønninger stiger stort set ikke længere, hvilket selvsagt gør, at deres mulighed for at være med til at skabe vækst er lav, idet de ikke kan forbruge mere. Og når den slags sker over længere tid, bliver arbejder- og middelklassen vrede, og så står den på Brexit og Trump.

Steen Jakobsens løsning synes umiddelbart fornuftig:

”Virksomhederne skal investere i mennesker, folk og dynamik - f.eks. ved at støtte universiteter til at få flere professorater. Det har en afledt effekt på produktiviteten og indtjeningen på sigt.”

Ja, det lyder fornuftigt, men her undlader den indsigtsfulde økonom at huske på elefanten i lokalet. Elefanten hedder ukontrolleret indvandring fra den tredje verden, og den gør det sværere og sværere at virkeliggøre Steen Jakobsens ellers udmærkede forslag. Og hvorfor nu det?

Fordi denne indvandring i snit er rystende lavt kvalificeret og givetvis vil være det ud i al fremtid. Der er intet mærkeligt ved det, hvis man tænker sig om. Det er en veletableret kendsgerning, at ikke alle grupper klarer sig lige godt. Kinesere og koreanere klarer sig fremragende, hvor end de opholder sig, mens det samme ikke kan siges om f.eks. latinoer i USA, som også i tredje generation klarer sig langt under gennemsnittet. En stribe ikke-vestlige grupper i Danmark klarer sig som bekendt også forfærdeligt netop på gruppeniveau.

Et stort antal europæiske lande samt USA har igennem årtier modtaget indvandring, der forringer det gennemsnitlige kompetenceniveau. Så længe denne indvandring ikke standses – og vendes rundt for en stor dels vedkommende – vil dette niveau falde og gøre det stadig mere umuligt at virkeliggøre Steen Jakobsens idé.

Lad os opsummere konturerne for den perfekte storm, der i sig har to hovedkomponenter, nemlig den globale kapitalismes grådighed og den ukontrollerede indvandring fra den tredje verden:

Hvis de to tendenser fortsætter – hvis de politiske eliter lader dem fortsætte – vil det med voksende sandsynlighed få uoverskuelige konsekvenser. Arbejder- og middelklassen vil blive udsat for et stigende dobbelt pres fra storkapitalen, der underbetaler dem, og fra lavt kvalificerede indvandrere, der enten underbyder især arbejderklassens lønninger eller dræner de offentlige kasser gennem overførsler. Samtidig vil den grove kriminalitet stige, og de oprindelige indbyggere vil opleve et stedse større kulturelt tab, når de fremmedgøres i egne lokalområder. Den cocktail er opskriften på noget meget ubehageligt, på en mulig revolutionær situation ikke langt ude i fremtiden.

Løsningen er ikke enkel, men har selvfølgelig to hovedkomponenter, da der er to hovedårsager til problemet:

For det første må kapitalen igen bindes til nationalstaten. Statsmagten må tøjle kapitalismens værste excesser. Markedsøkonomien skal igen være til for menneskenes skyld, ikke omvendt.

For det andet må indvandringen fra den tredje verden standses, og et massivt hjemsendelsesprogram på frivillig basis (med en stor pose penge ved) skal iværksættes for de mange ikke-vestlige, der hverken kan eller vil tilpasse sig et moderne vestligt samfund.

Hvis man ikke vil være med til de to ting, må man påregne, at den bærende konstruktion i de rige landes samfundsopbygning kan slå så voldsomme revner, at bygningsværket kollapser, og så er all bets off, som de siger.