Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Uddannelse op, karakterer lave, erhvervsfrekvens lav

Tallene stritter noget, men er fortsat dystre.

Så er Danmarks Statistiks årlige publikation på gaden, denne gang kaldet ”Indvandrere i Danmark 2016”. Tallene for de færdiggjorte uddannelser hos de 30-årige ikke-vestlige efterkommere viser fremgang, men skal holdes op imod fortsat lave karakterer i grundskolen og lav beskæftigelse.

Er man mildt sindet overfor fortsat indvandring fra ikke-vestlige lande, er der en vis hjælp at hente i et af kapitlerne hos Danmarks Statistiks vigtige udgivelse om status for den kendsgerning, at personer med rødder i ikke-vestlige lande er gået fra at udgøre ca. 382.000 i f.eks. 2012 til 452.000 i 2016. Her er tallene fra 2012. Man kan i øvrigt se, at væksten i befolkningen i Danmark stort set udelukkende er sket gennem indvandring i de fire år.

Er det så en gevinst for Danmark, at så mange mennesker udenfor den vestlige kulturkreds kommer til Danmark? Svaret er indlysende nej, når man ser på de samlede tal. I det følgende vil jeg ikke spilde tiden på gruppen af ikke-vestlige indvandrere, men alene på ikke-vestlige efterkommere. Ikke-vestlige indvandrere er pr. definition født udenfor Danmark af to udenlandske forældre, og denne gruppe, ikke-vestlige indvandrere, klarer sig i snit aldeles rædselsfuldt, hvad angår uddannelse og beskæftigelse. Mere er der ikke at sige om denne gruppe. Slå selv efter i statistikken.

Jeg vil i stedet fokusere på de ikke-vestlige efterkommere, pr. definition født og opvokset i Danmark. Hvad angår uddannelse – målt efter kompetencegivende uddannelse som 30-årige – har denne gruppe præsteret forbedringer over de seneste år. Det havde de ikke-vestlige efterkommere allerede for et år siden i forhold til tidligere år, og det er sket igen i år, hvor 50 procent af efterkommermænd og 68 procent af efterkommerkvinderne som 30-årige har taget en kompetencegivende uddannelse. Det gælder for 73 procent af danske mænd og for 80 procent af danske kvinder som 30-årige (side 49). Kun 45 og 64 procent blandt de ikke-vestlige efterkommere havde præsteret noget tilsvarende året før, mens tallene for danskere var nogenlunde de samme, 71 og 80 procent (side 63). 

Ser vi på karakterer ved afgangsprøverne i grundskolen – et gennemsnit af årene 2011-2015 – finder vi, at danske drenge fik et snit på 6,5, mens danske piger lå en del højere med 7,2. Til sammenligning havde efterkommerdrenge fra ikke-vestlige lande kun 5,2, mens ikke-vestlige efterkommerpiger fik 5,7, samlet set langt under danske elever (side 59). Året før – tidsserien 2010-2014 – viste stort set det samme, 6,5 og 7,1 for danske drenge og piger mod 5,1 og 5,6 for efterkommerdrenge henholdsvis –piger (side 77-78). 

Det er i øvrigt særdeles beklageligt, at Danmarks Statistik ikke medtager karaktersnittet for tredje generation af ikke-vestlige, altså efterkommernes børn. Det skete i 2014, hvor karaktererne ved grundskolens afgangsprøver viste, at drenge i tredje generation fik 5,3 i snit, mens pigerne fik 5,8, mildest talt kun marginalt højere, idet anden generation det år fik 5,2 og samme 5,8 (side 123). Målingen dengang i 2014 omfattede kun 258 personer og er derfor behæftet med en vis usikkerhed, men angiver dog en ildevarslende strømpil. Det er uforståeligt, at Danmarks Statistik de seneste to år ikke medtager denne gruppe, der jo må være vokset i mellemtiden, hvorfor den statistiske usikkerhed er mindre.

Så er der beskæftigelsesfrekvensen, hvor Danmarks Statistik har taget højde for, at ikke-vestlige efterkommere i snit er væsentligt yngre end danskere generelt. Danmarks Statistik har løst dette ved at standardisere tallene for beskæftigelse, hvor danskere pr. definition sættes til 100. Her kan man så se, at de ikke-vestlige efterkommere for mændenes vedkommende har 85 og kvinderne 81, altså en markant lavere deltagelse på arbejdsmarkedet (side 36). Der er stort set ikke nogen forbedring fra året før, hvor de tilsvarende tal hed 84 og 81 (side 50). 

Så er vi nået igennem en tør og kedelig gennemgang af de vigtigste tal for det økonomiske område. Sammenfatningen lyder således: Der er fremgang at spore med hensyn til opnåelse af kompetencegivende uddannelser som 30-årige, men nærmest ingen fremgang, hvad angår karaktererne i grundskolen og den afgørende deltagelse i arbejdslivet.

Det er ikke muligt ud fra de foreliggende tal at sige noget om produktiviteten hos de forskellige grupper, men det er rimeligt at antage, at den er i snit lavere for de ikke-vestlige, idet de får lavere karakterer i grundskolen og klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet i snit.

Og så har vi som nævnt ikke talt om de ikke-vestlige indvandrere, som klarer sig langt ringere, og vi har forresten heller ikke talt om de kulturelle konsekvenser af at omdanne Danmark i retning af et tredjeverdensland.

Det får række for nu. Hvis man fortsat er af den opfattelse, at ikke-vestlig indvandring under nogen som helst form er en god idé, må man konsultere andre end mig og Danmarks Statistik. Tallenes tale er fortsat aldeles alarmerende.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
25.01.20, 22:25
Skulle det forhold engang ændre sig, så laver vi en ny strategi. Indtil da er vi forenet i et kongerige, og det tager vi udgangspunkt i, når vi udformer en strategi. Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
25.01.20, 16:49
Gak-gak Mette og Rabat Bødskov tager til Bruxelles Læs mere
Af Isabella Arendt
25.01.20, 13:26
SF synes, topchefer tjener for mange penge. Det vil de nu forbyde. Jeg synes, at SF har adskillige forkerte holdninger til samfundet - men har dog ikke tænkt mig at forbyde dem at fremstille forslag, jeg ikke er enig med. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.01.20, 22:58
Deadlinevært Steen Nørskov opførte sig uhyrligt groft over for Tommy Robinson, der kan bevise forsøget på at lave fake news gennem optagelser, han selv foretog i studiet. Læs mere
Af Marie Høgh
24.01.20, 14:30
Mette Frederiksens historisk ringe nytårstale var en opvisning i statslig formynderlyst. Men det kniber med ånden i den borgerlige lejr, hvor der tilsyneladende ikke er nogen, der for alvor anfægter tanken om den gennemregulerede stat. Læs mere
Af Nauja Lynge
24.01.20, 13:29
Det er i ellevte time, at danske politikere officielt får sig en holdning om rigsfællesskabet. En holdning, som ikke kun luftes på varmestuer og i grønlandske medier. Læs mere
Af Søren Gade
23.01.20, 14:30
Danske nyrepatienter kan ikke få betalt en livreddende transplantation i USA af det offentlige – kun hvis man selv har mulighed for at punge ud. Det er en urimelig forskel. Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.01.20, 14:13
En kollega udviste solidaritet med mig i praksis. Det er åbenbart efterspurgt. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.01.20, 12:47
En gang var det acceptabelt at køre stærkt i byen, men tiderne er skiftet. Mange kører dog stadig hasarderet, især andengenerationsindvandrere. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.01.20, 11:42
Både røde og blå politikere vil have flest mulig gennem en boglig uddannelse. Det er at svigte de unge Læs mere