Fortsæt til indhold
Kommentar

Uddannelsessnobberi: Hold op med at sige, at nogen er lavtuddannet!

Status og anseelse bør ikke afgøres af din uddannelses længde, men af din arbejdsindsats. Det er åbenlyst ikke en særlig flatterende værdi, at vi værdsætter nogens arbejdsindsats højere end andres.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvor attraktivt lyder det at blive ”lavtuddannet”? Hvor fristende er det at tage en uddannelse som er ”lav” og som tilmed ofte er betydelig dårligere lønnet, og hvor arbejdsmiljøet ofte er mere nedslidende og barskt? Det er hverken attraktivt eller fristende. Tværtom.

Det viser de nye tal fra årets uddannelsesoptag også.

Jeg hører og læser det i ét væk. Der er de ”lavtuddannede” og de ”højtuddannede”. Og det ene er åbenlyst finere og bedre end det andet. Er der så nogen, der siger det direkte, at det er sådan de ser på de forskellige uddannelser? Næh, men det er en offentlig kendt sandhed. At være jurist og have brugt mange år på skolebænken aftvinger mere respekt, end at være SOSUér på et plejehjem. Sådan er det. Desværre.

Der er tale om et uddannelsessnobberi, der koster samfundet dyrt. Både økonomisk og ift. vores sammenhængskraft.

Vi ved, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Vi ved, at vi kommer til at mangle SOSUér og andet velfærdsorienteret arbejdskraft, det tilskriver demografien. Og lige præcis her kniber det med rekrutteringen. Fordi åndens og håndens arbejde ikke nyder lige meget anseelse. Et slet karaktertræk for vores land.

Så det er ris til egen røv, når vi med vores snobberi afholder fremtidens arbejdskraft fra en række uddannelser. For alle vil gerne have respekt og anseelse – og det fortjener de også.

Men prøv at forestille dig, at vi en dag har et udgangspunkt, hvor ingen ønsker at tage de ”lave” uddannelser. Hvor alle stræber efter akademisk hæder. Hvordan skal vi så få samfundets tandhjul til at dreje rundt? Svaret er, at det kan vi ikke.

Og hvad sker der, når vi ikke med dansk arbejdskraft kan besætte en lang række jobs? Ja, så må vi importere yderligere udenlandsk arbejdskraft samtidig med, at arbejdsløsheden blandt de ”højtuddannede” vil stige. En dårlig forretning.

Men alligevel fastholder vi vores nedværdigende syn på en lang række betydningsfulde professioner.

Jeg håber, at vi en dag vil opleve, at respekten og anseelsen tilkommer alle, der leverer en arbejdsindsats. Jeg håber også, at vi en dag kommer dertil, hvor unge mennesker, som snildt kunne tage en universitetsuddannelse vælger at blive SOSU-asistent, fordi det har han eller hun lyst til. Og hvor vedkommende så samtidig vil blive mødt med et anerkendende skulderklap fra resten af samfundet - i stedet for undren over uddannelsesvalget.

Men vi kunne starte med at hive et nemt stik hjem. Politikere, journalister og fagfolk kunne holde op med at tale om lavt- og højtuddannede. Den nedværdigende skelnen kunne de lægge fra sig. Det er et vigtigt skridt på vejen mod et samfund uden uddannelsessnobberi.