Europa er skuffelsernes kontinent
Det er urealistisk, at nogen europæiske lande kan leve op til alle de drømme om et bedre liv, de tusinder af mennesker, der i denne tid kommer hertil, har.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Selv, hvis man flygter til Europa for at redde sit liv, vil kontinentet de næste par årtier stå med en meget stor gruppe mennesker, der er dybt skuffede over tilværelsen her. Det er nemlig ikke nok bare at redde livet. Man skal også leve. Og fortsætter den nuværende kurs i Europa, nationalstaterne deri og rundt om, vil et godt liv blive vanskeligt at skabe for stadig flere mennesker.
Allerede nu oplever Sverige og Danmark, hvordan nogle flygtninge er skuffede over at blive indkvarteret i teltlejre i stedet for i bygninger. Læg dertil de skuffelser, der vil komme, når det bliver klart, at der for dem, som får lov til at blive, langt fra er arbejde at få til alle. – Og arbejdsløsheden vil ramme eksisterende såvel som nye europæere.
Den skuffelse, der vil opstå, vil føre til konflikter, når det går op for europæere såvel som flygtninge og migranter, at den eneste måde, man kan konkurrere om arbejdet, er ved at underbyde sig lønmæssigt. Det er jo ikke alene stor idealisme, der får en række arbejdsgivere til at synes, at indvandring er en god idé – jo flere, der kæmper om jobsne, des lavere løn vil man selvfølgelig kunne slippe afsted med at betale. Problemet derved er, at statens beskatningsgrundlag vil svinde ind og de velfærdsstatslige ydelser blive færre og ringere. Hvis det overhovedet når at komme dertil, inden de, der betaler skat, melder sig ud af velfærdssamfundene, fordi de ikke finder det rimeligt, de skal betale for andre europæere på offentlig ydelse.
Der vil være nogle af de nytilkomne, der ikke vil blive ramt af skuffelserne. De allerklogeste og mest heldige (altså dem, der bliver spottet af årvågne lærere) og de smukkeste vil bevæge sig fra migrant- og flygtningegruppen samt den økonomiske underklasse ind i de europæiske øvre middelklasser, måske endda nogle af overklasserne. Skønhed og ekstrordinær begavelse er nogle af de få ting, der kan give adgangsbillet opad i sociale hierarkier. Men de fleste – de almindelige migranter/flygtninge og europæiske borgere – vil sidde fast i en kamp om jobs og andre ressourcer og opleve – skuffelse.
Den amerikanske drøm vaccinerer ikke sine indbyggere mod skuffelse, men den fratager staten for medansvar for ikke at lykkes. You can make it if you try hard enough, åbner altid mulighed for, at det er din egen skyld, hvis du ikke lykkedes i Amerika. I Europa har vi frihed, lighed og broderskab – et løfte vi kun kan leve op til, så længe vores nationalstaters indbyggere lever op til en række på forhånd definerede roller og ikke pludselig vokser med et større antal mennesker, som ikke kan beskattes.
Et flertal af dem, der har fået bragt sig i sikkerhed fra krig og elendighed, vil i Europa opleve, at de rammer en ny mur. Dermed vil de heller ikke i Europa få det liv, de havde ønsket sig. Det skyldes ikke modvilje hos hos de europæere, der allerede er her, men det faktum, at her allerede er knaphed på jobs, boliger og muligheder. Og Europa vil i stedet for håbets destination blive skuffelsens kontinent.
Hvordan skuffelsen vil materialisere sig vil tiden vise. Med den rette indsats nu kan vi måske forhindre noget af den. Og give både de eksisterende, nye og kommende europæere et liv, der er værd at leve.