Forpjusket Støjberg burde fyres

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Mellem jul og nytår kom Inger Støjberg med en opsigtsvækkende nyhed i et interview med Ritzaus Bureau – ja, der var faktisk tale om en tilståelsessag af værste skuffe:

Udlændinge- og integrationsministeren ’erkendte, at asylpresset havde været så stort,’ at hun ikke har kunnet ’fokusere på integrationsområdet’:

”Men jeg håber, at vi, når vi kommer et stykke ind i det nye år, kan få lagt større fokus på integrationen og på de problemer, som ligger der.”

Tak, skæbne. Her sidder en højt profileret minister og fortæller, at hun simpelthen ikke har haft tid til at passe halvdelen af sit job. Oven i købet den måske vigtigste af alle samfundsopgaver, vi står over for – nemlig at sikre reel integration her i landet.

Synes hun ikke, at det er værd at bruge tid på at bekæmpe ghettoisering, radikalisering, ringe danskkundskaber hos børn af indvandrere, for høj kriminalitetsrate og for høj arbejdsløshed blandt danskere med anden etnisk baggrund? Er hun ligeglad med sammenhængskraften?

Vi ved, at den ene halvdel af Støjberg – udlændingeministeren – bruger al sin tid på at bekæmpe, at der kommer nye ’udlændinge’ her til sognet. Vi aner intet om, hvad den anden halvdel af hende – integrationsministeren – laver, for hun har ikke tid til at passe sit hverv.

Hvad er det dog, som ministeren har haft så travlt med, at hun ikke har tid til sit arbejde? Jo, en af tingene er at passe sit nære venskab med den rablende Jim Lyngvild – et venskab de to fortalte om i et bizart indslag i DR1’s Aftenshowet i den forløbne uge.

Hvem er egentlig Jim Lyngvild? Tja, han er en kändis, som blandt andet bruger udtryk som ’lede perkersvin’ om indvandrere, karakteriserer Helle Thorning-Schmidt som ’et pyntet kosteskaft med patter’, beder Camilla Plum ’ælte din dej med dine patter.’ Den slags.

I tv-indslaget stod det klart, at Støjberg er vild med Lyngvild. ’Kærlighed ved første blik,’ som der blev sagt, en ’dejlig kemi’ og ’en rigtig ven’. Fandt hun anledning til at kritisere ham for alle hans hæslige udsagn, som er hældt ud over minoriteter, herunder muslimer? Selvfølgelig ikke:

”Jim er ærlig, og han er et festfyrværkeri, hver gang vi er sammen,” sagde smilende Inger.

Lyngvild sendte roserne retur:

”Det, der kendetegner Inger er, at hun er et af de mest kærlige mennesker, jeg overhovedet kender.”

Jo, jo, det er meget muligt, at det gælder for hende som privatperson, men lad os bare lade det hvile for nu. Jim og Inger har til gengæld en sjov tradition, fortalte de fnisende i Aftenshowet – for de giver nemlig hinanden hadegaver. Sådan en havde Jim med i tv-programmet:

En porcelænsdukke, klædt i dannebrogsfarvet tøj, og med navnet ’Danmark.’

”Det er lidt ligesom, at du er blevet Danmarks vagthund,” forklarede han.

Støjberg så stolt ud. Hun vil så gerne være ’vagthund’. Op til valget lovede hun som bekendt, at der ville komme færre flygtninge til Danmark, hvis Venstre kom til magten. Siden er der kommet flere end nogensinde, så hun er reelt en sølle vagthund, når hun måles på egne løfter.

Jeg tror faktisk, at statsminister Lars Løkke Rasmussen af et ærligt hjerte ønsker at få integrationsopgaven til at lykkes. Han mener det, han brænder for det. Desværre har han valgt den helt forkerte person til at varetage den måske vigtigste opgave, landet står overfor:

Inger Støjberg udviser ingen interesse, ja, ingen arbejdsindsats, over for den store integrationsopgave – og med sit nære venskab med Jim Lyngvild udstråler hun alt det forkerte, som jeg kan komme i tanke om.

Kære Løkke, hvis du virkelig vil have integrationsopgaven til at lykkes, så vælg dog en minister, som af et ærligt hjerte vil kæmpe for sagen. Fjern integration fra Støjberg. Hun er jo flintrende ligeglad – og hun har angiveligt heller ikke tid.