Her er de to vigtigste nej-argumenter
Jeg stemmer nej den 3. december fordi jeg ikke vil afgive yderligere magt til EU, og fordi vi sagtens kan samarbejde på retsområdet med de øvrige EU-lande uden en ophævelse af vores retsforbehold.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Om tre uger skal vi stemme om det danske retsforbehold, og for mig er der to altoverskyggende argumenter for et nej, der slår de mere lavpraktiske ja-argumenter.
Et ja betyder permanent suverænitetsafgivelse
Afstemningen den 3. december handler om mere end blot de 22 ud af i alt 50 retsakter, som vil blive tilvalgt ved et ja. Afstemningen fjerner en gang for alle en demokratisk rettighed fra folket, og overlader for evigt suveræniteten til et omskifteligt flertal i Folketinget. Stemmer vi ja, vil et simpelt flertal i folketinget kunne afgive suverænitet på retsområdet.
Folkeafstemningen handler altså ikke om tilvalg af de 22 retsakter eller om Europol for den sags skyld. Den handler om, at hele retsforbeholdet efter et eventuelt ja ligger i Folketingets beslutningskompetence, og ikke, som Grundloven foreskriver, i en folkeafstemning ved suverænitetsafgivelse.
Hvis vi afskaffer retsforbeholdet og indfører den såkaldte tilvalgsordning, så bliver det EU-kommissionen, der får monopol på at stille lovforslag inden for de områder, hvor EU får magt - og det vil blive næsten umuligt for Danmark at ændre på retspolitikken, når den først er vedtaget i EU. Det blev for nyligt slået fast af en professor, at Danmark i så fald afgiver suverænitet på alle de områder, forbeholdet dækker.
Et af de områder, som kan forventes at blive overstatslige, er overvågningen af borgerne. Danskere vil således også kunne blive overvåget, aflyttet, skygget og afhørt for handlinger, der ikke er strafbare i Danmark.
Afgiver Danmark først suverænitet, kan den danske befolkning ikke få den tilbage.
Vi kan fortsat samarbejde med Europol, hvis vi stemmer nej
Ja-siden ønsker en folkeafstemning, fordi EUs politienhed Europol skal blive en overstatslig politimyndighed. Men hvorfor i alverden skal EU have et overstatsligt politi? Og hvad vil det på sigt betyde for dansk politi? Senest har vi set, at Politiforbundet har droppet ja-kampagnen.
Europolsamarbejdet er en del af EU-samarbejdet, men indtil nytår er det en del af det mellemstatslige samarbejde, som Danmark deltager i uden at opgive retsforbeholdet. Med Lissabontraktaten blev det fastlagt, at Europol skulle overgå til det overnationale område.
Uagtet udfaldet af afstemningen vil Danmark fortsat være med i Interpol, og i tilfælde af en nej kan vi etablere et samarbejde med Europol, som Norge, Island og Schweiz har gjort det. Det tog kun otte måneder for Norge at få en sådan aftale på plads, og vi danskere kan således også selv afgøre vores samarbejdsflader med Europol via en parallelaftale. Det er på ingen måde i EUs interesse at holde Danmark udenfor Europol.
Og jeg ønsker bestemt at se Danmark, som en del af Europolsamarbejdet. Blot ikke for enhver pris. Det afgørende er, at vi underlægges forordninger og direktiver på retsområdet fremadrettet, og dermed overstatslig regelstyring.
Et ja vil betyde, at befolkningen ikke længere skal høres ved folkeafstemninger. Det er en udemokratisk måde at tilrettelægge afstemningen på, men ikke desto mindre sådan det er gjort. Derfor stemmer jeg nej.
Norge, Island, Grønland, Liechtenstein og Schweiz samarbejder allerede med Europol, selv om de ikke er medlemmer af EU. Det samme gør USA og masse andre lande, og det vil Danmark også gøre. Så stem nej for forsat dansk suverænitet.