Korrektion: Kristian Jensen har ikke klap for det ene øje

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg skal beklage, at jeg i sidste uge kom til at skrive, at Venstres næstformand Kristian Jensen går rundt med klap for det ene øje. Jeg forstår nu, at manden er stærblind og udgør en potentiel trussel mod Danmark.

Det kan enhver forvisse sig om i dagens avis, hvor næstformanden gentager sit slogan om et Danmark for dem, der kan og vil, og finder, at jeg gengiver hans kronik i Søndagsavisen helt fejlagtigt.

I sin navnkundige kronik i Søndagsavisen den 5. marts skrev Kristian Jensen, at ”langt de fleste er kommet hertil med et klart ønske om at passe deres familie, passe deres arbejde og passe godt ind i det frie danske samfund med alle vores rettigheder og friheder”. Med tilføjelsen: ”De er kommet hertil for at være med og ikke mindst for at bidrage”.

På grundlag af dette glade og generaliserende budskab konkluderede næstformanden, at ”vi har al mulig grund til at ændre det sortsyn og fokus på negative historier, som stadig dominerer samfundsdebatten i Danmark”, og at ”nogle få ekstremister” ikke må skygge for ”de mange, der ønsker integration”.

For så vidt angår Kristian Jensens præmis, som handler om indvandrernes motiver for at søge til Danmark, må man bare spørge: Hvorfra ved Kristian Jensen det? Er han pludselig blevet alvidende fortæller i livets store bog? Hvorfra véd han, at indvandrere kommer til Danmark med et ”klart ønske” om intet mindre end:

at bidrage til Danmark?

at passe deres familie, børn og arbejde?

at lade sig integrere i det danske samfund?

Man får lyst til at spørge, hvilken planet Venstres næstformand bor på, men i stedet vil jeg nøjes med at konstatere, at Kristian Jensen opholder sig for meget på Christiansborg. Hans motivforklaring er ikke andet end et klamt skønmaleri af det Danmark, vi andre desværre er kommet til at kende.

Mon asylansøgere og indvandrere kunne tænkes også at have andre motiver – klart eller mindre klart?

Mon der kunne være en udbredt og korrigerende oplevelse af, at mange muslimske børn svigtes af deres familier, og at især drengebørnene får lov til at løbe rundt i grupper og bander fra en tidlig alder?

Mon der kunne være et strukturelt problem forbundet at få muslimske indvandrere i arbejde? (Seneste melding er, at syv ud af otte flygtninge fra Syrien ikke er i job fire år efter, de har fået opholdstilladelse.) Og kunne det hænge sammen med, at velfærdsstaten indeholder for mange rettigheder og for få pligter?

Hos den kulturblinde Kristian Jensen møder man ingen analyse af eller refleksion over, hvilke indvandrere, der mon kan og vil bidrage til såvel deres eget liv som til fællesskabet. Det er ligesom noget, juristerne i Udlændingeservice må hitte ud af fra 9.30-16 mandag-fredag. Godt, jeg ikke er jurist, sikke et ansvar at få tildelt.

Nemmere, billigere og mere virksomt ville det være at trykke på pauseknappen for indvandring fra muslimske og arabiske lande i en periode og se, om ikke det ville lette integrationen af de muslimer og arabere, der allerede bor i Danmark, hvoraf nogle klarer sig, men mange netop synker ned i parallelsamfund, ufrihed og kriminalitet.

Hvorledes Kristian Jensen i denne sammenhæng anskuer tallene fra den hidtil mest omfattende undersøgelse af vestlige muslimers syn på Koranens ord og religiøse reglers forrang, står hen i det uvisse, selv om den har været heftigt debatteret, sågar på TV.

Lad os bare gætte på, at Kristian Jensen enten ikke vil forholde sig til undersøgelsen, eller at han mener, at det er fint nok, at 44 pct. af de adspurgte muslimer i Vesten kan betegnes som fundamentalister, idet de er enige i, at islam må gå tilbage til sine rødder, at der kun findes én gyldig læsning af Koranen, og at religiøse regler har forrang for sekulære, nationale love.

Hvorvidt den sociale virkelighed betyder noget for Venstres næstformand, kan ikke siges med sikkerhed, i hvert fald ikke så længe han holder stædigt fast ved sit slogan uden at forstå det mest elementære i den fælleseuropæiske misere, som Danmark trækkes mere og mere ind i. Næstformanden skriver tilsyneladende sine tekster i den blå luft på Christiansborg.

Sigende nok har man heller ikke set Kristian Jensen rynke så meget så ét bryn i forhold til den oplysning, at mere end en fjerdedel af Storbritanniens muslimer ifølge en undersøgelse foretaget for BBC sympatiserer med angrebet på Charlie Hebdo i Paris i januar. Manden er jo også kun næstkommanderende i Danmarks (måske) største parti.

For at sætte Kristian Jensens ord lidt i relief, må vi forstå, at han har siddet og syslet med sin politiske lyrik, kort før væbnede bandeopgør blandt fyre i 20’erne brød ud i indkøbscentret Field’s på Amager og få timer senere på en restaurant i Göteborg med døde og sårede.

”Vi er vidner til meningsløs vold, udtalte en lokalpolitiker ved navn Jahja Zeqiraj. Meningsløs? Nænej, langt fra. Banderelateret vold er nok så meningsfuldt og handler om territorier, markeder, penge, prestige – og ikke mindst ære. Det er jo ikke for sjov, at folk går rundt og pløkker hinanden ned. Eller for nu at citere et vidneudsagn fra Fields:

”På den ene side af os står to af mændene, en af dem har en skruetrækker. På den anden side står tre eller fire andre, hvor en af dem har en kniv, og så står de og råber af hinanden. Noget med Koranen og ’vi mødes foran hovedindgangen, så knepper vi jer’, og sådan noget”.

Og sådan noget. Lørdag aften i periferien af Paris opfandt en gruppe af den stedlige ungdom en helt ny type af diligencerøveri ved at overfalde passager og plyndre en hel togvogn for værdier og stikke af hurtigere end Daltonbrødrene.

Men igen – det er allerede blevet europæisk hverdag. Begivenheder som disse popper op som flimrende nyheder i en kværnende nyhedsstrøm om pik, patter og billige flexlån.

Hvad Kristian Jensen ikke vil forstå, er, at vi med garanti får stadig mere banderelateret vold, tyveri, flere overfald og voldtægter i det Danmark, hvor alle stort set kan, må og gør, som det passer dem – takket være de fire store partiets årelange og fortsatte søvngængerpolitik i forhold til immigrationen fra primært muslimske og arabiske lande. Heriblandt partiet Venstre.

Vi har her på bloggen været efter Det Radikale Venstre, men jeg lover i fremtiden at holde mere øje med søsterpartiet.

Kristian Jensens anklager mod den onde tone i indvandrerdebatten bakkes ifølge en rundspørge foretaget af Politiken op af et flertal af partiets byrådsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer. Hvis nogen fortsat skulle være i tvivl, så ligger Venstre – fraset enkelte lyspunkter – til venstre i udlændingespørgsmålet.

Det var det, jeg skrev. Og hvad Kristian Jensen giver mig ret i uden at ville det.