Jo, der er et ’dem’ og et ’os’
Det ene tågehorn efter det andet har efter skudangrebene mod et fredeligt debatarrangement i Krudttønden på Østerbro og en jødisk konfirmationsfest i Synagogen i København påstået, at der ikke findes et ’dem’ og ’os’.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Men det gør der. Skellet går bare ikke mellem folk, der følger forskellige trosretninger. Skellet går mellem demokrater og narcissister.
Narcissisten sætter sig selv over sin tro, over sin nation – ja, selv over sin familie. I et frådende og destruktivt ’mig-mig-mig-mig’ handler han (eller hun) aggressivt i forsøget på at opretholde sin illusion om egen, overset relevans, ja eventuelt storhed.
Men hvad man end måtte mene om de to dræbtes drabsmand, så er det et faktum, at han efterlader sig mennesker, der må have elsket ham, som de nu kunne. Hvilken søn begår dog sådan en forbrydelse mod sin mor og far? Hvem efterlader dog sine forældre i græmmelse over, at deres barn har frataget nogle andre forældres barn livet?
Hvilken troede vil da også med dødvoldelig handling kaste dårligt over sine trosfæller? I det konkrete tilfælde over de 200.000 pæne og ordentlige danskere, som mere eller mindre tilfældigt er muslimer? Det er topmålet af egoisme og narcissisme på den måde at fremture med våben i hånd og dermed være med til at nære frygten og fordomsfuldheden overfor danskere, der måske/måske ikke er til Islam snarere end kristendom (’måske’, fordi man altså ikke kan se på folk, hvilken trosretning, de tilhører – om nogen).
Narcissisten sætter også sig selv over sandheden. Over fakta. Tænk selv tilbage, kære læser, og De ihukommer sikkert mere end en enkelt, der uden at have indgående, personligt kendskab til drabsmanden har udtalt sig ’autoritativt’ om, hvad han tænkte. Man undres såre: Hvis man virkelig vidste, hvad han tænkte, hvorfor i alverden adviserede man så ikke politiet, så de to ofre stadig ville have været i live?
Jo. Der er et dem og et os. Et ’dem’ af folk, der er ligeglade med alt andet end at komme i centrum – med våben i hånd, foran tv-kameraernes linser eller ved tastaturet. Endelig at blive set og hørt og regnet for noget, koste hvad det vil – herunder andre og/eller sandheden livet.
Og et ’os’ bestående af folk, som søger fællesskabet, forståelsen og sandheden – også selvom den måske i smertelig grad ikke passer med vores forudindtagede holdninger.