Fortsæt til indhold
Kommentar

Mens tårnene styrtede i grus, og verden forandrede sig, gik jeg ud og spillede fodbold

Hvor den 15-årige Mirco hurtigt forlod tv-stuen, kom mit voksne jeg til at bruge sit arbejdsliv på at forstå og forklare den verden, jeg den septembereftermiddag vendte ryggen til med en bold i hånden.

Mirco Reimer-ElsterUSA- og Tysklandsanalytiker

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der findes historiske begivenheder, hvor man forventes at kunne svare på spørgsmålet: »Hvor var du, da … Kennedy blev skudt? Berlinmuren faldt? Da flyene ramte World Trade Center?«

Jeg er for ung til at kunne have oplevet mordet på Kennedy og har ingen erindringer om Berlinmurens fald, men mit svar på det sidste spørgsmål er ærlig talt ikke videre heroisk: