Nordmændenes fodboldfejring og store opbakning til kongehuset fortæller, hvor betydningsfuld historien er
Norges historie kan forklare meget af det, der foregår i vores broderland i øjeblikket.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Nordmændene har netop i stor stil fejret deres fodboldlandsholds hjemkomst til Norge - selv om de norske fodboldspillere ikke vandt medaljer, men kun nåede til kvartfinalen. Samtidig bakker et stort flertal af nordmændene stadig op om kongehuset - på trods af alle dets aktuelle udfordringer.
Begge dele viser, hvor meget et lands historie betyder for den aktuelle udvikling i landet.
Alle verdens ca. 195 lande har deres egen historie, og forskellene mellem landenes historie har kæmpestor betydning for, hvordan de forskellige landes befolkninger reagerer på den nutidige udvikling.
Eksemplerne fra Norge viser dette med al ønskelig tydelighed.
Norge er kendt for på et meget sent tidspunkt i moderne tid at være blevet en selvstændig stat. Et samlet selvstændigt Norge eksisterede ganske vist allerede fra omkring 880 og i de efterfølgende mange århundreder.
Men i 1380 fik Danmark og Norge fælles konger, og det varede ved frem til 1814, hvorefter Norge havde fælles konger med Sverige fra 1814 helt frem til 1905.
Først med den norsk-svenske unionsopløsning i 1905 fik Norge atter egne konger.
Dette er af mange historikere blevet brugt som én af de væsentligste forklaringer på den stærke norske nationalitetsfølelse, som blandt andet er kommet til udtryk ved, at nordmændene hele to gange har sagt nej til at indtræde i EF/EU (i 1972 og 1994), ved de storstilede fejringer af den norske nationaldag den 17. maj hvert år – og nu altså også ved, at nordmændene fejrer og hylder deres nation for indsatsen ved VM, selv om landet røg ud i kvartfinalen. Og ved, at et pænt stykke over halvdelen af nordmændene fortsat bakker op om kongehuset og monarkiet som statsform. På trods af alle den senere tids skandaler.
Og sådan kan man i den aktuelle udvikling i ethvert land aflæse, hvordan landets historie har været.
Det norske eksempel demonstrerer med andre ord tydeligere end noget andet, at historien har stor betydning, og hvorfor det er vigtigt for alle mennesker at kende til den, for at forstå, hvad der foregår her og nu. Ikke bare i ens eget land, men også i alle andre lande i verden.