Det er ofte med politik som med fodbold: Næste træk kan sjældent forudsiges
Hun var dømt ude efter lussingen til kommunalvalget. Men man skal ikke undervurdere Mette Frederiksens boldøje, og i en situation, hvor verden skælver, er hun på hjemmebane.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det kan gå lynhurtigt i politik. Den dybeste afmagt kan pludselig vende og blive til fornyet magt og styrke, hvis bolden rammer plet. Ligesom i fodbold. Vi bliver lige overraskede hver gang.
Tænk på Berlinmurens fald i 1989. Indtil det skete, var det utænkeligt. Eller de østeuropæiske regimers fald, der fulgte i kølvandet. Utænkeligt, indtil det skete.…