Min datter drømmer om at blive skuespiller. I Gaza drømmer børnene om at dø

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Børn bliver bombet i Gaza. Herhjemme drømmer børn om Playstation eller kæledyr, i Gaza ønsker de sig i stigende væk herfra, til paradis, hvor mor og far er, hvor der er mad nok, bare væk.

Der er en million børn i Gaza. Spærret inde. Der kommer stort set ingen nødhjælp ind. Israel er bange for, at hjælpen kunne indeholde våbenkomponenter. Det er svært at se, hvordan fødevarer kan sprænge noget i luften. Det handler ikke om, hvad situationen kan udvikle sig til. Den har allerede udviklet sig til det uhyrlige.

15.000 børn er døde i Gaza ifølge Unicef. Det svarer til 40 fyldte skolegårde. Fyldt op med glade, levende drenge og piger.

Hamas begik et grusomt terrorangreb på Israel for snart to år siden – den nuværende katastrofe i Gaza gør kun situationen endnu værre. Israel er mindre end Jylland og omringet af fjender – børnene i Gaza er omringet af Israel og fortabte, hvis der ikke åbnes for hjælp.

Der er ingen sult i Gaza, siger premierminister Netanyahu. Han er uden for pædagogisk rækkevidde. Når der undtagelsesvis kommer hjælp ind i området, opstår der tumult, og mange sultende sjæle er blevet beskudt. Israelske soldater skyder og dræber, hvis de føler sig truet. I øjeblikket bliver det undersøgt, om de bare skyder.

For at lægge pres på Israel har flere lande anerkendt Palæstina som en selvstændig stat, senest England, Frankrig og Canada. Hvad nytter det? Vi støtter jer, men vi hjælper jer ikke. Tillykke til palæstinenserne, kan man spise flag?

Der er nul økonomisk boykot af Israel fra EU’s side. Ingen sanktioner på vej. Donald Trump rablede om at omdanne Gaza til Mellemøstens riviera, siden har han ladet Israel bombe efter behag, sagt, at Gazas børn vist ser sultne ud, intet gjort.

Så – hvad nu? Simpelt nok – suspendering af alle handelsaftaler med Israel. Krav om ubetinget våbenhvile. Pres på arabiske lande for at hjælpe. Nødhjælp fra luften.

Danmark kunne gå forrest, det ville være smukt. Lille land, stort hjerte.

Trump har som sædvanlig mulighed for at udrette mirakler, men gør det modsatte. I sidste ende lytter Netanyahu kun til den amerikanske præsident. Man har forsøgt sig med den kontroversielle israelsk-amerikanske nødhjælp GHF – få nu mobiliseret ordentlige og sikre forsyninger.

For nylig begravede man Zainab. Hun blev seks måneder og døde af sult, af underernæring. Flere historier som hendes vil følge. Hamas er en infam flok krigere, men børn skal ikke betale prisen for at rydde dem af vejen. I enhver krig er der civile tab, siger man. Ja, og argumentet bliver alt for ofte brugt til at tolerere tab af enhver slags.

Dyrefoder. Bark. Insekter. Det spiser man. Og så er der infektionerne. Kolera og hudsygdomme. Bylder og betændelse i luftvejene. Blodforgiftning.

Hvad drømmer dine børn om? En ny mobiltelefon eller et nyt værelse? Min datter drømmer om engang at blive skuespiller, ikke om et måltid mad, det får hun hver dag, lige så meget, hun kan spise. Hun drømmer ikke om rent vand eller et trygt sted at sove.

I Gaza drømmer de om at dø. Børn med knoglede lemmer og indsunkne ansigter. Med opsvulmede maver og askegrå hud. Små drenge, der er vokset op i stenbrokker. Små piger, der aldrig har oplevet andet end krig.