Hold nu op med at skælde ud på turisterne. Vi tjener altså på dem

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg ved det godt – jeg har skrevet det før i denne avis. Og jeg ved også godt, at det er upopulært at sige noget positivt om turisme i disse dage. Men helt ærligt: Kan vi ikke lige trække vejret og stoppe med at skyde på turisterne og prøve at se de positive sider?

I den aktuelle debat bliver turister hyppigt fremstillet som årsag til overbelastede byer, miljøproblemer og trængsel – og lokalpolitikere lufter forslag om at indføre en såkaldt turistskat som afskrækkende middel. Men de debatter tager sjældent højde for, at turismen også bidrager massivt til den danske økonomi – og skaber arbejdspladser og skatteindtægter i lokalområder landet over – og måske endda særligt i landets yderområder.

Ifølge VisitDenmark blev der i 2024 registreret over 25 mio. overnatninger i Danmark – en stigning på omkring 1,4 pct. i forhold til 2023, især båret af tyske og amerikanske gæster. Turismebranchen ventes at tegne sig for omkring 4 pct. af dansk bnp og generere omsætning på omkring 82 mia. kr. med eksportindtægter på cirka 35 mia. kr. og beskæftigelse i op mod 120.000 fuldtidsstillinger – inklusive skatteindtægter på ca. 28 mia. kr.

Det er altså ikke ligegyldig ekstraindtjening, vi taler om, men en vigtig søjle i erhvervslivet – lige fra restauration og transport til detailhandel og kulturliv. Og det er typisk i yderområder og små byer, hvor turismen især bidrager stærkt, at den kollektive fordømmelse af turister breder sig. Men netop dér er turismen en livsnerve – ikke en belastning.

Vi glemmer også ofte, at vi selv er turister. Knap halvdelen af alle danskere over 18 år forventes at rejse til udlandet i sommerferien – og vi bliver næppe mødt med samme modvilje, når vi tjekker ind på hotellet i Toscana eller stiller os i kø til Eiffeltårnet.

Så lad os lige genkalde os fakta: Ja, turister kan skabe trængsel i højsæsonen, pres på lokal infrastruktur og miljø. Som borger i København skal jeg være den første til at indrømme, at japanske turister på en guidet cykeltur rundt i byen eller en gruppe turister, der står midt på vejen og konsulterer deres kort eller guider, kan være irriterende.

Men skal vi ikke øve os i at bære over med dem og være glade for den økonomi, de bidrager med? For løsningen er ikke at hælde benzin på en skampletstemning med skattemodeller, der snarere rammer erhverv og arbejdspladser. En turistskat rammer ofte de små lokale butikker, overnatningssteder og servicer, som i forvejen arbejder med små marginer – og den risikerer at gøre Danmark mindre konkurrencedygtigt som mål.

I stedet bør vi insistere på at diskutere bæredygtig turisme, effektiv kapacitetsplanlægning og investering i offentlig service – f.eks. i affaldshåndtering, kollektiv transport og bevaring af natur og kultur – fremfor at data om turismens reelle værdi skal tonse ud af debatten.

Så kære lokalpolitikere: I stedet for at bruge dyre og symboltunge ord som »turistskat«, så brug nu lidt af jeres energi på at regulere og styre kapaciteten klogt – og løfte turismeoplevelsen i stedet for at slå den ihjel med blanketfordomme sammen med jeres lokale destinationsselskaber, hotelejere, udlejere og kulturinstitutioner.

Til alle medborgere, som føler sig frustrerede over trængsel og ændret bybillede: Ja, demografiske udfordringer og urbanisering spiller også ind, men at udpege turisterne som syndebuk er både unfair og faktuelt malplaceret.

Lad mig sige det igen: Turismen er en mulighed – ikke en fjende. Stop turistskralden – og begynd debatten med fakta og fremtidsværdi frem for frygt og frustration.