Sindelagskontrol – ja tak!
Allerede grundlovsfædrene mente, at dansk statsborgerskab skulle tildeles efter en politisk afgørelse og ikke pr. automatik. Og de havde helt ret, hvilket vi tydeligt ser i dag.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
En af de klareste værdipolitiske skillelinjer i disse år går på spørgsmålet om, hvad der skal til for at opnå dansk statsborgerskab.
Den skillelinje er blevet stærkt aktualiseret af de senere dages debat om beslutningen i Indfødsretsudvalget om at indkalde visse ansøgere, som tidligere har ytret sig på en måde, der kunne give anledning til at tvivle på deres demokratiske sindelag, til en samtale.
Endnu en gang står fronterne stejlt mellem partier, der mener, at dansk statsborgerskab er en rettighed, som automatisk skal udløses, hvis man lever op til bestemte kriterier – nogle mener sågar, det skal tildeles automatisk, når man fylder 18 år, hvis man er født i Danmark – eller om det at være dansk også kræver, at man er dansk i hjertet og kan tilslutte sig de værdier, der er bærende for det danske samfund.
I grunden er debatten overflødig, for den blev allerede afhandlet op til vedtagelsen af grundloven i 1849, hvor der kom til at stå, at dansk indfødsret tildeles ved lov, altså efter en politisk vurdering. Det har aldrig været meningen, at det skulle ske ved nogen form for automatik, og i sin tid var man særligt bekymret for at give indfødsret til folk, der var for tysksindede.
Det problem har vi nok i mindre grad i dag, men vi har oplagt en stor interesse i, at dansk statsborgerskab ikke uddeles i flæng til mennesker, som ønsker en radikalt anderledes samfundsmodel end den, vi har, og som der er en overvældende opslutning bag i det danske folk.
Og ja, det handler naturligvis om sindelagskontrol, sådan som tilhængerne af en automatisk rettighedsmodel nok så forarget siger. Dansk sindelag, demokratisk sindelag og et reelt følt ønske om at støtte og ikke undergrave Danmark.
Det skal vi have mere af, ikke mindre. Ellers undergraver vi på længere sigt vores eget land. Og det skal vi passe godt på, der er ingen andre til det. Har mennesker, som har et radikalt andet verdensbillede end danskerne og eksempelvis sætter en religiøs autoritet højere end demokratiet, først fået dansk statsborgerskab, så kan vi aldrig slippe af med dem igen, uanset hvor meget de har til hensigt at skade Danmark.
Og i grunden kan man også undre sig over, at mennesker, der ikke deler vores værdier, har lyst til at være en del af Danmark. Det er der altså ingen fornuftig grund til.