Fortsæt til indhold
Kommentar

Energiselskaber bør betale milliardoverskud tilbage til forbrugerne

Mens vi venter på offentliggørelsen af forventeligt rekordstore milliardoverskud hos energiselskaberne, bør selskaberne lægge en plan for at betale i hvert fald nogle af pengene tilbage til os forbrugere.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det har været ubegribeligt at være vidne til, hvordan energibranchen har tjent urimeligt mange penge på den verserende energikrise.

Særligt når man tænker på, hvordan selvsamme energikrise på samme tid har plaget danskerne i over et år og tvunget mange helt almindelige, hårdtarbejdende danskere til søvnløse nætter fyldt med frygt og utryghed om fremtiden. Ja, særligt når man tænker på, at energiselskaberne jo netop har tjent tykt på at have snablen dybt nede i danskernes lommer.

Hvis man manglede et bevis på, at der er noget fuldstændig galt med indretningen af vores samfund, så behøver man jo ikke kigge meget længere, end at Energi Danmarks tidligere administrerende direktør har indgået bonusaftaler med tre medarbejdere, der betyder, at medarbejderne samlet står til bonusser i størrelsesordenen 750 mio. kr.

Energi Danmark har siden – og efter et ramaskrig fra befolkning og politikere – fastslået, at bonusaftalerne skulle være ugyldige. Til trods for at de er indgået med en administrerende direktør.

Jeg tror kun, bonusaftalerne bliver beskrevet som ugyldige, fordi de blev så store, som tilfældet er, og fordi de blev opdaget af offentligheden. Det siger i hvert fald ikke så lidt om branchen som sådan, at man overhovedet kan lave den slags bonusaftaler til at begynde med.

Nu er Energi Danmark så også under efterforskning for markedsmanipulation, selvom det tidligere har nægtet, at det skulle være tilfældet.

Som udenforstående taber man både øjne og ører, når man læser om de forhold, der bliver afdækket af eksempelvis Jyllands-Posten og Finans.dk.

I et andet energiselskab Norlys beskrives det, hvordan indtjeningen »ramte et niveau, som vi ikke havde fantasi til at forestille os«. Her har Norlys’ handelsselskab i 2022 haft så godt et år, at de 168 medarbejdere i gennemsnit tjente over 2 mio. kr. hver (altså alle medarbejdere uanset jobfunktion), hvilket er en fordobling i forhold til året før. Ifølge Finans.dk tyder det på, at selskabet har 188-doblet sit overskud i 2022 i forhold til 2021.

Det sker vel at mærke, imens deres kunder må spænde livremmen voldsomt ind. Det sker vel at mærke, vel netop fordi kunderne betaler overordentlig høje energiregninger?

Danskerne har over skatten finansieret store dele af vores energisystem. De har finansieret tilskud til vedvarende energi. De har finansieret vores elnet og vores forsyningssikkerhed. De har finansieret det, som energikøbmændene profiterer på. Men hvad får vi danskere for det? En lang næse, tyder det på. Det er danskerne, der skal betale prisen, når krisen kradser. Og det er i sidste ende altid sådan: Når regningen skal betales, ender den hos forbrugerne, men når afkastet skal høstes, er det aktionærer og energiselskabernes medarbejdere, der scorer overskuddet eller millioner i lukrative bonusordninger.

I den kommende tid vil vi få svaret på, hvor meget energiselskaberne har tjent på krigen i Ukraine og vores andres ulykke, når deres regnskaber for 2022 offentliggøres. Jeg vil foreslå, at de betaler pengene tilbage til deres kunder, til os forbrugere. Det er jo vores penge – og vi har tydeligvis betalt alt for meget.