Man behøvede ikke være hippie for at være en nærværende far
Reimer Bos far havde én ambition i livet: som kontrast til sin egen barndom at skabe en tryg familie med nærvær. Og så var han endda ikke engang hippie.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Da Peter Øvig Knudsen udgav bøgerne ”Hippie”, blev han spurgt, hvad det vigtigste, hippierne udrettede, var. Uden tøven svarede han: »De ændrede faderrollen.« Før dem var fædrene fraværende autoriteter. Peter Øvigs første bog skrevet sammen med Martin Østergaard hed ”Sønner – jagten på fædrene”. For nogle år siden fortalte en anerkendt forsker og pædagogisk foregangsmand mig om, da han var oppe i dansk til studentereksamen: »Jeg var stolt af min karakter, kom hjem og smed cyklen og løb ind på min fars kontor.« I parentes skal lige bemærkes, at hans far var anerkendt psykolog, seminarieforstander og børnebogsforfatter.
»Hvad fik du?« spurgte faderen.