Prisvinder blotlægger selvmordskulturen blandt unge grønlændere. Tak for det
Tillykke til forfatteren Niviaq Korneliussen og til Grønland med Nordisk Råds litteraturpris. Litteraturen anerkendes som en helende kraft, der kan sætte ord på tabuer og perspektivere livet.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
”Blomsterdalen” af Niviaq Korneliussen har selvmord i Grønland som tema. Romanen blotlægger den hjerteskærende selvmordskultur blandt unge i Grønland. En stærk stemme har med rette vundet Nordisk Råds litteraturpris. Tillykke til Niviaq og Grønland.
At litteraturen kan noget, ser vi heldigvis flere eksempler på inden for grønlandsk litteratur. Jessie Kleemann, som er aktuel med digtsamlingen ” Arkhticós Dolorôs”, sætter også fokus på det, der gør ondt.
Men i det hele taget er der i øjeblikket fokus på litteraturen som et helende redskab til at forstå sig selv og samfundet, når sorgen og afmagten spænder ben.
Romaner og historier får os til at sætte spørgsmålstegn ved alt muligt i livet og giver endda svar på det umulige. Det er befriende i en kaotisk verden, når især sorgen banker på.
En dansk læge har sammen med en journalist med speciale i portrætter sat sig for at fortælle folks livshistorier. Bo Theilgaard siger blandt andet: ”Det er blevet tiltagende klart for mig, hvor vigtig en persons livshistorie er for ens identitet og velbefindende. En person, der har mistet nære venner eller familie, har også mistet vidner til sin historie. Ved at få den skrevet ned og delt i tide kan det have stor værdi. Jeg plejer også at sige, at det aldrig er for sent at få en god barndom. Hermed mener jeg, at ved at arbejde med sin livshistorie kan den ofte tolkes i en ny og ofte mere konstruktiv sammenhæng.”
Og på Psykiatrisk Center Amager har skrivegrupper med etablerede forfattere været en stor succes blandt patienter. For dem bliver skriften en mulighed for at tage ejerskab over deres egne sygdomme.
Litteraturen er et godt redskab til at bearbejde og perspektivere alt det, som vi normalt har meget svært ved at tale om. Når det handler om tabuer, kan det være umådeligt svært at snakke om det. Bøger kan skabe billeder på de betændte områder, som vi normalt skovler ind i skabet. Fordi de ikke kan omtales, uden at man meget let kommer til at virke formanende eller prøver at trække offerkortet. Alt det er vi nu et stykke forbi med denne store cadeau til både Niviaq Korneliussen for at turde kaste sig over et af Grønlands store problemer og til de mange, som bruger litteraturen til at hele, perspektivere og bringe debatten op på et niveau, som fortjener fokus.
Romaner og historier får os til at sætte spørgsmålstegn ved alt muligt i livet og giver endda svar på det umulige. Det er befriende i en kaotisk verden, når især sorgen banker på.