Har vi glemt alt om klimaet?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Imens fodboldfeberen raser herhjemme og hele landet ikke kan få armene ned pga. landsholdets sejre, ja, så har vores kære politikere indgået en ny aftale om fremtidens infrastruktur.

Ifølge aftalen skal der frem til 2035 bruges 161 mia. kr. på at bygge flere veje, broer, cykelstier og jernbaner. De fleste af os vil nok være enige i, at det er mange penge, men hvor meget gavner aftalen egentlig klimaet? Transportministeriet har lavet en beregning, der viser, at projekterne i aftalen vil reducere CO₂-udledningen med ca. 41.000 tons årligt.

I en tid, hvor der er så meget fokus på klimaet, og hvor politikerne i Folketinget er blevet enige om en klimaaftale, der har et mål om, at vi skal udlede 70 pct. mindre CO₂ i 2030, svarende til en reduktion på omkring 30 mio. tons CO₂, så er det da besynderligt, at en så stor og dyr infrastrukturaftale ikke kan bidrage med mere til klimaet.

Eller er det nu også så besynderligt?

Aftalen blev i hvert fald præsenteret som en stor sejr, og til pressemødet var alle partierne repræsenteret. Min påstand er dog fortsat, at vi ikke kan forvente, at de aftaler, som politikerne får lavet, bliver mere ambitiøse, eller at de når deres fastsatte klimamål. Politikerne kan nemlig kun agere inden for dette økonomiske systems grænser. Alt, hvad de foretager sig, bliver med et kapitalistisk syn på økonomien. Vi kan ikke forvente, at de får lavet aftaler uden at tilfredsstille erhvervslivet, i hvert fald ikke i forhold til de største erhvervsledere, eller uden at have fokus på vækst.

Derfor er det heller ikke så besynderligt, at klimaet ikke er med i den nye aftale.

Det er også derfor, at vi ser, at direktør Michael Svane fra DI Transport er meget tilfreds med aftalen og har svært ved at få armene ned af begejstring. Han siger det egentlig meget fint: »Det er det her, virksomhederne ønsker.«

Derfor er begejstringen også til at finde hos Nye Borgerlige, hvor transportordfører Mette Thiesen jubler over aftalen.

Jeg synes faktisk, at hun beskriver aftalen meget godt: »De fleste milliarder til nye investeringer går til vejområdet. Vi er rigtig glade for veje, så det er en rigtig god aftale. Derfor er vi glade for, at de fleste af de nye penge faktisk går til veje i den her aftale.«

Som sagt så skal vi ikke forvente alt for meget af politikerne. De kan kun agere inden for dette økonomiske systems grænser.

Det er også derfor, at jeg mener, at vi skal ændre dette økonomiske system, hvis vi vil redde planeten. Jeg mener, at vi ikke kan forvente, at planeten kan reddes, uden at det vil koste arbejdspladser og uden fundamentale ændringer af vores hverdag.

Dette siger jeg, fordi det nuværende økonomiske system ingen grænser har, når det kommer til at skabe vækst. Så længe der er penge i tingene, så er det helt i orden at udnytte, uanset om det er et menneske, naturen eller andre levende væsener.

Vi har derfor brug for et system, som arbejder for os og ikke omvendt. I dag bliver vi mennesker betragtet som arbejdere og forbrugere i dette system. Vores eneste formål er at arbejde og skabe konstant vækst. Et lignende syn har det kapitalistiske system på naturen og alle levende væsener. Som sagt, så er alt fuldt ud tilgængeligt til at kunne udnyttes, så længe det skaber vækst. Vi skal væk fra sådan et system.

Det er umuligt at redde planeten med et system, hvor alt hele tiden skal være større, hurtigere, bedre, stærkere og i konstant vækst.

Jeg ved, at der sidder skeptikere derude, som mener, at der ikke er noget galt med vækst, at vi har brug for at skabe mere vækst og hele tiden blive rigere. Sådan kan planeten bare ikke reddes.

Det er ikke fordi, at vi skal tilbage og leve som huleboere, men vi skal i hvert fald tilbage til vores rødder og blive en del af planeten igen. Jeg vil nemlig påstå, at vi har mistet jordforbindelsen fuldstændig, og vi tror, at vi bare kan blive ved med konstant at forbruge og vækste. Den går bare ikke.

Som sagt så skal vi ikke forvente ret meget af politikerne, der arbejder inden for dette systems grænser, og derfor skal vi andre til at træffe et valg:

Skal vi fortsætte uændret og skabe evig vækst, eller er klimaet og planetens fremtid vigtigere for os?