<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skal vi skabe vækst eller redde klimaet?

Vi kan ikke redde planeten uden at foretage store fundamentale ændringer i vores liv og uden at ændre det økonomiske system, som vi alle er en del af.

Jeg bliver nødt at gentage mig selv: vi kan ikke redde planeten uden at foretage store fundamentale ændringer vores liv og uden at ændre det økonomiske system, som vi alle er en del af.  

I slutningen af 2020 fastslog FN’s klimarapport, at selvom verden har været lukket ned i flere måneder i 2020, og selvom denne nedlukning får CO2-udslippet til at falde med 7 procent, ja, så er det bare langt fra nok. 

Anne Olhoff, der er strategichef hos UNEP DTU-partnership og hovedkoordinator bag FN’s nye rapport om den globale udledning af CO2, udtaler følgende:

“Den kedelige konklusion er, at vi fem år efter Paris-aftalen ikke er kommet tættere på at nå målet om at holde den globale opvarmning godt under 2 grader og prøve at holde den på maksimalt 1,5 grader. Desværre har meget lidt ændret sig siden 2015. Men isoleret set har coronanedlukningen betydet, at den globale udledning er faldet med 7 pct., fordi især transportsektoren har været lukket ned, ingen har fløjet, og mange har arbejdet hjemme. Men der skal ske omfattende strukturelle ændringer i produktionen og i vores forbrug, hvis det skal lykkes at nå målene.”

I Danmark er politikerne blevet enige om en klimaaftale, hvis målsætning er, at vi skal udlede 70 pct. mindre CO2 i 2030 svarende til en reduktion på omkring 30 mio. ton CO2. Det er meget ambitiøst, og vi har netop brug for høje ambitioner, hvis vi skal redde planeten, men det går desværre for langsomt. Bl.a. er den nye grønne skattereform (reduktion på 0,5 mio. ton CO2 frem mod 2025) og aftalen om en grøn omstilling af vejtransporten (reduktion på 2,1 mio. ton CO2 frem mod 2030) simpelthen ikke ambitiøs nok.

Klimarådet har i sidste uge i deres årlige statusrapport konstateret, at det går for langsomt med regeringens klimaindsats, og at den er for usikker og ukonkret.

Klimarådets rapport bør ikke være en overraskelse for nogen. Vi kan nemlig ikke forvente, at de aftaler, som politikerne laver, bliver mere ambitiøse, eller at de når deres fastsatte mål. Politikerne kan nemlig kun agere indenfor dette økonomiske systems grænser. Alt, de foretager sig, er kontrolleret af et kapitalistisk syn på økonomien. Vi kan ikke forvente, at de laver aftaler uden at fokusere på vækst eller uden at tilfredsstille erhvervslivet - i hvert fald ikke de største erhvervsledere

Det er også derfor, jeg mener, vi skal ændre dette økonomiske system, hvis vi vil redde planeten. Ligesom vi ikke kan forvente, at planeten kan reddes, uden at det vil koste arbejdspladser og uden fundamentale ændringer af vores hverdag. Rapporten fra FN taler sit tydelige sprog - vi sviner simpelthen alt for meget, og vi kan ikke fortsætte som hidtil, ergo vi skal skabe fundamentale ændringer. 

Det er bare svært at gøre under det nuværende kapitalistiske system. Dette system har nemlig ingen grænser, hvad angår vækst. Så længe der er penge i det, er det helt i orden at udnytte, ja, det gælder både mennesker, natur og andre levende væsener.

Vi har derfor brug for et system, som arbejder for os og ikke omvendt. I dette system bliver vi mennesker betragtet som arbejdere og forbrugere. Vores eneste formål er at arbejde og skabe konstant vækst. Det kapitalistiske systemet har et lignende syn på naturen og alle levende væsener. Som sagt har alt potentiale til at blive udnyttet, så længe det skaber vækst.

Der vil helt sikkert sidde skeptikere derude, som mener, at der ikke er noget galt med vækst og mener, at vi har brug for at skabe mere vækst og hele tiden blive rigere. Fair nok, men sådan kan vi bare ikke redde planeten.

Jeg siger ikke, at vi skal tilbage til at leve som huleboere, men vi skal i hvert fald tilbage til vores rødder og blive en del af planeten igen. Vi har nemlig fuldstændig mistet jordforbindelsen, og vi tror, at vi bare kan blive ved med konstant at forbruge og vækste.

Vi kan ikke forvente ret meget fra politikerne ud over at høre dem fortælle os, hvad regeringen allerede har gjort, og hvad regeringen kan og vil gøre for at reducere CO2-udslippet. Eller høre deres snak om, at klimaforandringerne er alvorlige, at vi skal gøre noget ved dem, at vi allerede kan se konsekvenserne, og at vi sagtens kan bekæmpe klimaudfordringerne bla bla bla...

Derfor skal vi andre til at træffe et valg

Vil vi ufortrøden fortsætte med at skabe vækst, eller vil vi prioritere klimaet?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Utku Hayri Güzel (f. 1983), er cand.mag. i mellemøststudier og arbejder som virksomhedskonsulent i Aarhus Kommunes integrationsafdeling. Han er født i Tyrkiet, men har boet i Danmark siden han var tre år. I dag bor han i Tranbjerg. Han går ind for reformation af islam, og politisk ligger han til venstre for midten. Han er især optaget af integrationspolitik, islam, mellemøstlig politik, frihedsrettigheder, demokrati og økonomisk ulighed.
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
17.09.21, 11:32
Vild natur er ikke at sætte et hegn omkring naturen og sætte semivilde dyr derind. Det er at lege noget, som ikke er. Læs mere
Af Carl Holst
17.09.21, 11:29
Hvem havde forestillet sig, at regeringen ville give myndighederne mulighed for tvangsvaccination og ekspropriation? Det er i tilspidsede situationer, man får forstærket folks styrker og svagheder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.21, 09:57
Kære medborgere på Vestegnen. Nu ved vi så meget om vaccination, at vi tør lade os vaccinere. Læs mere
Af Søren Gade
16.09.21, 16:10
Jeg er umådeligt trist over, at EU blander sig i folks barsel. Som liberal arbejder jeg for at give familier flere valgmuligheder, ikke færre. De nye barselsregler er ikke liberale. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
16.09.21, 12:22
Hvorfor træffer skandinaviske kvinder mere kønsstereotype valg end kvinder i resten af verden? Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
16.09.21, 08:56
Danskerne går baglæns i ligestillingsdebatten – hvorfor går de ellers ind for, at kvinder skal pakkes ind, og er imod tvungen barsel til mændene? Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.09.21, 20:25
Først og fremmest burde der ikke herske nogen tvivl om, at vi i det kapitalistiske system, som vi lever under, bliver betragtet som arbejdere, der sælger vores arbejdskraft, og forbrugere, der køber de produkter, der bliver produceret – ikke ret meget andet. Læs mere