Hvorfor skal alle skatteborgere bidrage økonomisk til udbredelsen af ekstremt venstreorienteret propaganda?
For tyve år siden indledte Anders Fogh Rasmussen den borgerlige værdikamp. I dag er den stort set tabt.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Senere dette år vil det være tyve år siden, Anders Fogh Rasmussen kom til magten. Efter valget i november 2001, indgik han som bekendt en pagt med Pia Kjærsgaard. Danmark skulle have en stram udlændingepolitik. Til gengæld for dette ville Dansk Folkeparti acceptere et skattestop og en økonomisk politik, der i det mindste lød borgerlig.
Den stærke VKO-alliance har i årene, der er gået, fået mange til at tro, at Anders Fogh Rasmussen vandt den værdikamp, han blandt andet kredsede om i sin tale ved Folketingets åbning i 2006.
Derfor er tyveårsjubilæet en god anledning til at stoppe op og spørge: Hvordan ser det egentlig ud med den borgerlige værdikamp, VKO-regeringen tog hul på ved sin tiltrædelse, hvor den nedlagde et utal af overflødige råd og nævn? Og som den samme regering fem år senere bekræftede, at den stadig tilsluttede sig?
Når jeg skal være ganske ærlig, er det efter min opfattelse gået dårligt.
Der er ingen grund til netop i dag at dvæle ved, hvordan venstreradikal antirationalisme og antiliberalisme har skaffet sig selv et solidt fodfæste på landets universiteter. I stedet skal vi se på NGO’erne.
Som bekendt er ”NGO” en forkortelse for ”non-governmental organization”. Men det non-governmentale er det i Danmark så som så med. Generelt er de såkaldte NGO’er marineret i skatteborgernes penge. Og dermed ikke det ringeste ”non-governmental”, når det kommer til finansieringen.
Man skulle forestille sig, at kravet til organisationer, der modtager penge fra alle skatteborgere i landet, ville være, at alle skatteborgere så nogenlunde kunne se sig selv i de pågældende organisationers formål og adfærd. Men det kan jeg umuligt tro er tilfældet. En meget lang række af NGO’er har nemlig udviklet sig til stærkt venstreorienterede dækorganisationer. Der helt ensidigt propaganderer for venstreorienterede mærkesager. Hvorfor i alverden skal det sponseres af alle skatteborgere? Herunder den lille halvdel, der stemmer borgerligt. Det giver absolut ingen mening.
Tag for eksempel Mellemfolkeligt Samvirke. Der senest gjorde sig bemærket ved at organisere en gennemført løgnagtig hetz imod Israel under parolen ”vaccine-apartheid”. Eller tag OXFAM/Ibis, der år efter år udgiver en misvisende og fordrejende rapport om udviklingen i verdens ulighed (der – hvis nogen skulle være i tvivl – helt generelt er gået i retning af det bedre de seneste mange år). Eller tag Sex & Samfund, der bruger en meget stor del af sin energi på at propagandere det venstreradikale synspunkt, at kønnet er en social konstruktion, der ikke har noget med biologi at gøre.
Eller tag Amnesty International, der ikke vil løfte en finger for Alexei Navalnys menneskerettigheder, fordi han engang sagde noget, der var politisk ukorrekt. Og for et par år siden propaganderede den oprørende påstand, at der fandtes en ”voldtægtskultur” i Danmark (altså en generel accept blandt mænd af, at nogle begår voldtægter). En absurd løgn, mange heldigvis lagde afstand til med det samme.
Eller tag Danmarks Naturfredningsforening, der mange steder optræder som en selvbestaltet fjende af såvel det konventionelle landbrug, som af generel, økonomisk udvikling i de tyndt befolkede dele af Danmark.
Tiden er kommet til, at det borgerlige Danmark fortsætter værdikampen. Hvorfor i alverden skal alle landets skatteborgere bidrage økonomisk til udbredelsen af ekstremt venstreorienteret propaganda? Det er simpelthen ikke i orden.
Derfor bør alle NGO’er, der ifølge deres formålsparagraf arbejder med udvikling i fattige lande, de-fundes, hvis de også er politisk aktive i Danmark. Ligesom NGO’er, der politisk er stærkt kontroversielle og polariserende, bør have deres finansiering ændret. Jeg har ikke en færdig model for dette.
Men en mulighed kunne være, at de politiske partier, der var enige med de mest kontroversielle og polariserende NGO’er, ud af deres egne budgetter sponserede dem. Så kunne de røde partier for eksempel overtage Sex & Samfund og drive foreningen for egen regning. Mens blå vælgere kunne blive fri for at bidrage til propaganda, de aldrig har bedt om at sponsere og for hovedpartens vedkommende er stærkt uenige i.
Den borgerlige værdikamp må og skal videre. Derfor skal der mere projektørlys på de mange venstreekstreme dækorganisationer, der er opstået i Danmark. Det er helt oplagt at starte med at forlange, at ”N” kommer tilbage i ”NGO”. Og at skatteborgerne ikke skal sponsere foreninger, hvis budskab de ikke bare er uenige med. Men i en række tilfælde finder direkte frastødende.