Skal vi skabe vækst eller redde klimaet?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg bliver nødt at gentage mig selv: vi kan ikke redde planeten uden at foretage store fundamentale ændringer i vores liv og uden at ændre det økonomiske system, som vi alle er en del af.

I slutningen af 2020 fastslog FN’s klimarapport, at selvom verden har været lukket ned i flere måneder i 2020, og selvom denne nedlukning får CO2-udslippet til at falde med 7 procent, ja, så er det bare langt fra nok.

Anne Olhoff, der er strategichef hos UNEP DTU-partnership og hovedkoordinator bag FN’s nye rapport om den globale udledning af CO2, udtaler følgende:

“Den kedelige konklusion er, at vi fem år efter Paris-aftalen ikke er kommet tættere på at nå målet om at holde den globale opvarmning godt under 2 grader og prøve at holde den på maksimalt 1,5 grader. Desværre har meget lidt ændret sig siden 2015. Men isoleret set har coronanedlukningen betydet, at den globale udledning er faldet med 7 pct., fordi især transportsektoren har været lukket ned, ingen har fløjet, og mange har arbejdet hjemme. Men der skal ske omfattende strukturelle ændringer i produktionen og i vores forbrug, hvis det skal lykkes at nå målene.”

I Danmark er politikerne blevet enige om en klimaaftale, hvis målsætning er, at vi skal udlede 70 pct. mindre CO2 i 2030 svarende til en reduktion på omkring 30 mio. ton CO2. Det er meget ambitiøst, og vi har netop brug for høje ambitioner, hvis vi skal redde planeten, men det går desværre for langsomt. Bl.a. er den nye grønne skattereform (reduktion på 0,5 mio. ton CO2 frem mod 2025) og aftalen om en grøn omstilling af vejtransporten (reduktion på 2,1 mio. ton CO2 frem mod 2030) simpelthen ikke ambitiøs nok.

Klimarådet har i sidste uge i deres årlige statusrapport konstateret, at det går for langsomt med regeringens klimaindsats, og at den er for usikker og ukonkret.

Klimarådets rapport bør ikke være en overraskelse for nogen. Vi kan nemlig ikke forvente, at de aftaler, som politikerne laver, bliver mere ambitiøse, eller at de når deres fastsatte mål. Politikerne kan nemlig kun agere indenfor dette økonomiske systems grænser. Alt, de foretager sig, er kontrolleret af et kapitalistisk syn på økonomien. Vi kan ikke forvente, at de laver aftaler uden at fokusere på vækst eller uden at tilfredsstille erhvervslivet - i hvert fald ikke de største erhvervsledere.

Det er også derfor, jeg mener, vi skal ændre dette økonomiske system, hvis vi vil redde planeten. Ligesom vi ikke kan forvente, at planeten kan reddes, uden at det vil koste arbejdspladser og uden fundamentale ændringer af vores hverdag. Rapporten fra FN taler sit tydelige sprog - vi sviner simpelthen alt for meget, og vi kan ikke fortsætte som hidtil, ergo vi skal skabe fundamentale ændringer.

Det er bare svært at gøre under det nuværende kapitalistiske system. Dette system har nemlig ingen grænser, hvad angår vækst. Så længe der er penge i det, er det helt i orden at udnytte, ja, det gælder både mennesker, natur og andre levende væsener.

Vi har derfor brug for et system, som arbejder for os og ikke omvendt. I dette system bliver vi mennesker betragtet som arbejdere og forbrugere. Vores eneste formål er at arbejde og skabe konstant vækst. Det kapitalistiske systemet har et lignende syn på naturen og alle levende væsener. Som sagt har alt potentiale til at blive udnyttet, så længe det skaber vækst.

Der vil helt sikkert sidde skeptikere derude, som mener, at der ikke er noget galt med vækst og mener, at vi har brug for at skabe mere vækst og hele tiden blive rigere. Fair nok, men sådan kan vi bare ikke redde planeten.

Jeg siger ikke, at vi skal tilbage til at leve som huleboere, men vi skal i hvert fald tilbage til vores rødder og blive en del af planeten igen. Vi har nemlig fuldstændig mistet jordforbindelsen, og vi tror, at vi bare kan blive ved med konstant at forbruge og vækste.

Vi kan ikke forvente ret meget fra politikerne ud over at høre dem fortælle os, hvad regeringen allerede har gjort, og hvad regeringen kan og vil gøre for at reducere CO2-udslippet. Eller høre deres snak om, at klimaforandringerne er alvorlige, at vi skal gøre noget ved dem, at vi allerede kan se konsekvenserne, og at vi sagtens kan bekæmpe klimaudfordringerne bla bla bla...

Derfor skal vi andre til at træffe et valg

Vil vi ufortrøden fortsætte med at skabe vækst, eller vil vi prioritere klimaet?