<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er der nogen, som tænker på minkene?

Selvom vi som menneskerace kan en masse, betyder det da ikke, at vi skal agere nådesløse og uden samvittighed og ansvar for resten af planeten. Vi skal lige have jordforbindelsen tilbage igen og indse, at vi kun er gæster på planeten akkurat ligesom de andre levende væsener.

Massedrab - det kan vi vel godt kalde det, vi har været vidne til de sidste par uger? Nemlig massedrab af minkene. Derfor er det også en smule tragikomisk, at ingen, ja, som i overhovedet ingen, snakker om minkene, men derimod kun om minkavlerne og politikerne, som om massedrabet var begået på disse to grupper.


Hvorfor skulle vi dog også snakke om dyrene? Vi mennesker lever jo ud fra ideen om, at vi kan gøre lige, hvad vi vil, da vi er de stærkeste i hele dyreriget.


Derfor fokuserer alle på at græde sammen med de stakkels minkavlere, og alle ønsker samtidigt at se nogle rullende ministerhoveder. Det minder lidt om de amerikanske film, hvor vi både får sorg, smerte og hævn at se.


Det her er selvfølgelig ikke en film, men dybt alvorligt for minkavlerne, men også for fødevareminister Mogens Jensen, der har været i samråd, og statsminister Mette Frederiksen, som måske ender i et samråd. Det ser ud til, at regeringen har krævet alle mink aflivet uden at have lovgivningen på plads. Det skal de selvfølgelig betale en høj pris for, selvom vi er midt i en global pandemi. Samme regel bør gælde alle ministre, der begår lovbrud - også for dig, Inger Støjberg!


Jeg kender ikke til minkavlernes private økonomi og ved selvfølgelig ikke, hvordan det står til hos den enkelte, men uanset hvad har de selvfølgelig lidt et stort tab, og det skal de selvfølgelig kompenseres for - en rimelig kompensation!


Når alt dette så er kommet plads, kan vi lige vende tilbage til de stakkels mink, der er afgået ved døden (massedrab). Forfærdeligt, at I skulle dø på denne måde. Til gengæld slap I for det dyreplageri, I var dømt til at udleve kun pga. jeres fine pels. Må I hvile i fred!


Uanset hvor kynisk jeg måtte lyde, så er det helt på sin plads, at denne minkindustri er aflivet. Det var ikke i orden, og det bør ikke accepteres. Intet levende væsen skal lide, blot fordi nogen skal tjene kassen på dem. Ja, det var så minkene, men der er fortsat mange områder i landbruget, som man kan arbejde på drastisk at forbedre.


Betyder det så, at vi også skal begå massedrab på grise, høns og kvæg m.m? Nej, selvfølgelig ikke. Men det vil være helt på sin plads at vende et kritisk blik mod den måde, vi behandler dyrene på.


På samme måde er det på tide, at vi mennesker begynder at betragte alle andre levende væsener som ligeværdige og dropper ideen om, at den stærkeste nærmest må gøre lige, hvad der passer ham/hende - det er nemlig meget skadeligt. Der følger sgu da altid et ansvar med magten.


Selvom vi som menneskerace kan en masse, betyder det da ikke, at vi skal agere nådesløse og uden samvittighed og ansvar for resten af planeten. Vi skal lige have jordforbindelsen tilbage igen og indse, at vi kun er gæster på planeten akkurat ligesom de andre levende væsener.


Til dem, som siger, at minkproduktionen nu blot vil flytte til Kina eller Rusland: Ja, det kan godt være, at den gør det, men selvom de begår dyrplageri i andre lande, behøver vi vel ikke at gøre det samme i Danmark?

Samme logik er også blevet brugt ifm. klimakrisen. Ofte har man hørt skeptikerne sige, at det ikke nytter noget, at vi her i Danmark går forrest, når andre større lande er skide ligeglade med klimaet.


Jo, det nytter faktisk meget. Bare fordi alle andre agerer uden morale, samvittighed og omtanke, betyder det vel ikke, at vi skal følge trop? Det samme gør sig vel også gældende i vores hverdag? Hvis vi ser en person begå noget ulovligt, uansvarligt eller bare noget uklogt, gør vi vel ikke bare det samme? Vi handler fortsat efter vores etiske og moralske kompas - altså efter det, vi mener, er det rigtige at gøre.

Det har faktisk en stor værdi at vise omverdenen, at man kan handle på en moralsk og samvittighedsfuld måde, også selvom man måske står lidt alene med denne beslutning.


Til sidst bliver jeg nødt til at sige, at uden en ændring af det økonomiske system, som indtil videre består i, at alt bliver betragtet som en ressource, der skal udnyttes, at vækst nærmest er blevet vores nye mantra, og at mennesket bliver målt på pengepungens størrelse og ikke på, hvor mange menneskelige værdier vedkommende besidder, ja, så er det også svært at tro på store fundamentale ændringer.

Min påstand er, at vores jagt efter materiel rigdom er skadelig, og at den hverken gavner menneskeracen eller resten af planeten.


Det at være et menneske kan og må simpelthen ikke blive kogt ned til kun at handle om at opnå individuel succes, eller at man hele tiden skal vækste og forbruge uden at tænke på andre mennesker, klimaet eller andre dyrearter.


Jeg sidder ikke med en facitliste på, hvordan et nyt system skal se ud, og nej, dette er ikke Veganerpartiets partiprogram eller et kommunistisk manifest, men et håb om en mere human, fredelig og retfærdig verden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Utku Hayri Güzel (f. 1983), er cand.mag. i mellemøststudier og arbejder som virksomhedskonsulent i Aarhus Kommunes integrationsafdeling. Han er født i Tyrkiet, men har boet i Danmark siden han var tre år. I dag bor han i Tranbjerg. Han går ind for reformation af islam, og politisk ligger han til venstre for midten. Han er især optaget af integrationspolitik, islam, mellemøstlig politik, frihedsrettigheder, demokrati og økonomisk ulighed.
Seneste blogs
Af Rune Lund
05.12.20, 00:33
- bilaftale mangler ambitioner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
04.12.20, 16:41
Intet er for langt til venstre for TV2’s journalist (og for så mange andre journalister) Læs mere
Af Alex Vanopslagh
04.12.20, 13:28
Mette Frederiksens stort anlagte frikommuneforsøg viser desværre endnu en gang, at hun altid sætter systemet over borgeren. Prisen er dyr og dårlig velfærd. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
04.12.20, 13:25
Konkurrence på velfærdsområdet er en god ting Læs mere
Af Christina Egelund
04.12.20, 13:08
Folketinget har en enestående mulighed for at vise, at det ikke længere lader sig blænde af hverken politisk farve eller venskaber når det kommer til at genrejse retsstaten. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
04.12.20, 10:12
Usmageligt forsøg på politisk indblanding i drabssagen på Bornholm. Pressionsgrupper skal holde deres politiske fingre fra retssager, mens retssystemet arbejder. Det bliver tydeligvis sværere og sværere for flere og flere. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.20, 09:14
Afvisning af Ted Hui understreger, hvor lidt regeringen har tilovers for demokratiet. Læs mere
Af Utku H. Güzel
03.12.20, 19:47
Det er nemlig sådan, at de fine værdier, som de vestlige lande prædiker, desværre ikke omfatter alle. Det bør være tydeligt for enhver at se, at nogle lande og dermed også befolkninger er legitime mål for vestlige aggressioner. Læs mere
Af Annika Smith
03.12.20, 16:20
At stille bind og tamponer frit til rådighed på offentlige toiletter kan derfor også kun gå for langsomt Læs mere