Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Graden af ulighed spiller ingen rolle for, hvor mange der massivt lever af skatteydernes penge

Endnu en pind til ligkisten med venstreorienteret, socialkonstruktivistisk tankegang.

En ca. tre uger gammel nyhed har slet ikke fået den opmærksomhed, den fortjener. Rockwool Fondens Forskningsenhed bragte i september i år resultatet af et sammenlignende studie mellem Danmark og New Zealand, hvor det blev undersøgt, hvem der var storforbrugere af offentlige ydelser som kontanthjælp, sygehusophold samt kortere eller længere perioder i Hotel Gitterly, altså i fængsel.

Undersøgelsen har ikke medtaget ikkevestlige, idet Berlingske, som har en kort artikel om undersøgelsen, skriver:

»Forskerne har i Danmark undersøgt alle danskere født mellem 1950 og 1984, som var mellem 22 og 66 år i perioden fra 2006 til 2016. Indvandrere, helt unge og ældre er ikke medtaget.« (Desværre bag betalingsmur).

Endvidere er det sådan, at Danmark og New Zealand har en temmelig høj forskellighed i økonomisk lighed. Det hedder således hos Rockwool Fonden:

»Når det er særligt interessant at sammenligne Danmark og New Zealand, skyldes det, at de to lande er kendetegnet ved meget forskellige typer af velfærdsstater. Det viser sig f.eks. ved, at indkomstuligheden er langt højere i New Zealand, end den er i Danmark; Ginikoefficienten for indkomstulighed i Danmark er på 0,26, mens den ligger på 0,35 i New Zealand

Alligevel når studiet frem til, at der ikke er nogen signifikant forskel på, hvor stor en gruppe der modtager sociale ydelser, oftere er indlagt på hospitalet og tiere ender i fængsel. En forsker fra Rockwool Fonden siger oven på dette ”overraskende” resultat til Berlingske:

»Det peger i retning af, at det ikke nødvendigvis løser de sociale problemer at omfordele. Ulighed på de her parametre ser ud til at være det samme på tværs af lande, som omfordeler i forskellig grad.«

Hovsa, det er jo ikke så godt for venstreorienteret tankegang, der tilsiger, at omfordeling over skatten fører til mindre ulighed, hvad angår sundhed og kriminalitet. Lad os bare fremhæve det med fed:

Venstrefløjens hele projekt er brast sammen, hvis man ikke kan påvise, at omfordeling mindsker sociale patologier som især kriminalitet, men også andre træk på den fælles kasse.

En af forklaringerne på denne ”underlige” ikkesammenhæng, skriver studiet, er

»at risikoen for at blive storforbruger af velfærdsydelser i voksenlivet ser ud til i høj grad at hænge sammen med, hvor velfungerende man er på det kognitive plan i barndommen.«

Nu nærmer vi os sandheden, men denne ret sandsynlige forklaring afmonteres derpå af forskeren, der siger, at

»Barndommen påvirker os voldsomt meget senere hen, Så er det måske der, man skal sætte ind for at komme uligheden til livs, hvilket også bekræftes af andre studier.«

Det vides ikke, hvilke »andre studier«, der er tale om. Det er svært at finde lande, der sætter mere ind fra den tidligste barndom end Danmark med det finmaskede net af daginstitutioner for børn, der ikke engang er fyldt ét år. Denne forklaring må derfor siges at være mere end tynd.

Og derpå er vi nået til det utænkelige, til det kætterske, som ingen må sige højt uden at blive anset som et svært dårligt menneske. Vi gør dog ikke desto mindre forsøget:

Hvad nu, hvis det »kognitive« – det er vist noget med intelligens, hvis jeg ellers har forstået det korrekt – ikke primært er en følge af det sociale miljø, men i overvejende grad er en konsekvens af noget medfødt? Av, av, av, det foreslår man bare ikke, men det gør jeg nu alligevel.

Hvad nu hvis hovedparten af det kognitive hos den enkelte, intelligensen, er arveligt betinget med mellem 60 og 80 pct.? Nå nej, det må man jo ikke skrive. Læseren må skynde sig et andet sted hen.

For dem, der på egen risiko er blevet tilbage, kan vi konstatere, at hvis intelligens og adfærd i høj grad er nedarvet blandt danskere og newzealændere (og husk nu, at dette ikke handler om ikkevestlige, men alene om mennesker af europæisk afstamning), er det ikke spor underligt, at kontanthjælp, sygehusophold og kriminalitet især hører hjemme hos det mindretal af befolkningen, der ved skæbnens ugunst arvede en relativt lav intelligens og måske ovenikøbet nogle uheldige adfærdstræk.

Må man i det mindste foreslå denne forklaring som en arbejdshypotese, eller er allerede et sådant forslag rigelig grund til at blive brændt på bålet?

Venstrefløjstænkning er dårlig tænkning. Lad os få afmonteret den hurtigst muligt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.