Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

En ny grundlov? Nej, tak – det er svært nok med den, vi har

Djøf har spurgt et panel af jurister om behovet for en ny grundlov. Et spinkelt flertal taler for en revision. Hvorfor dog det, så længe politikerne ikke engang kan holde sig til den nuværende?

Det er næsten ikke til at tro. Men der er faktisk andet at tale om end corona, MeToo og balladen i Det Radikale Venstre.

I denne uge barslede min egen fagforening Djøf med en undersøgelse af grundloven. 49 pct. af det såkaldte juristpanel mener, at grundloven ikke er tidssvarende. 42 pct. mener det modsatte.

Mette Frederiksen får lov til at regere både på Slotsholmen og på Christiansborg. Det kan Folketinget gøre noget ved. Men gør det ikke.

Der er tilsyneladende ikke noget særligt nyt i juristpanelets konklusioner. Det er den gamle sang om, at Danmark bør indskrive flere borgerrettigheder fra menneskerettighedskonventionen i den danske grundlov. Men dertil er der for det første at sige, at Folketinget i halvfemserne og i nullerne gentagne gange afholdt debatter i og uden for folketingssalen og afholdt flere uhyre interessante konferencer. Det gav imidlertid ikke anledning til, at de politiske positioner flyttede sig en tøddel.

Den eneste sag, der ville kunne drage befolkningen til stemmeurnerne, var spørgsmålet om kønsligestilling i tronfølgeloven. Men den sag blev under Anders Fogh Rasmussens lederskab afklaret ved en folkeafstemning. Derefter er der ingen sag, der kan få befolkningen til stemmeurnerne, og kun få partier i Folketinget ønsker en grundlovsændring.

For det andet kan man da med rette spørge, hvad og hvem det ville gavne med en grundlovsændring, når Folketinget ikke engang kan finde ud af at overholde den gældende grundlov. Det Radikale Venstre er det parti, der mest ivrigt har plæderet for en grundlovsrevision. Men det var også en radikal undervisningsminister, der på Nyrup-regeringens vegne i halvfemserne fremsatte et lovforslag, der var i strid med grundloven.

Højesteret fastslog, at Tvind-loven afgjorde en retstvist, som det ikke tilkommer Folketinget at afgøre. Loven var ugyldig. Folketinget overlod et politisk spørgsmål til en retlig afgørelse. Det burde aldrig være sket. Folketingets flertal fik på forhånd masser af advarsler, herunder fra mig selv, men kun få gad lytte. Hvad havde en grundlovsændring hjulpet i den sag?

Og hvad ville det hjælpe, om magtfordelingen blev præciseret i grundloven? Ville det bovlamme Folketing mon i den anledning træde i karakter som lovgiver i stedet for at overlade magten til Mette Frederiksen og hendes underdanige hofmænd og hofdamer? Jeg tvivler.

Hvilken forskel ville det gøre at indskrive menneskerettighederne i grundloven? Ville bestemmelsen om retten til liv mon hjælpe de tusinder af raske fostre, der hvert år dræbes? Overhovedet ikke. Og tænk, om vi fik en kønsligestillingsbestemmelse ind i grundloven. Ville det mon pacificere de marcherende kvindegardister, der tromler hen over alt og alle? Jeg tvivler.

Ville en ligestillingsbestemmelse betyde ligestilling for mænd, så det altid var de dygtigste, der fik stillingerne? Jeg tror det ikke. Jeg tror ikke engang, at de krigeriske feminister vil gå ind for lodtrækning til f.eks. professorstillingerne, så også den dygtigste kunne få en chance.

Nej, sagen er, at grundloven er slidstærk og kan holde i mange år endnu. Der er intet i grundloven, der forhindrer, at Folketinget forbedrer borgernes frihedsrettigheder og Folketingets egen arbejdsform. Det er bare at gå i gang. Men Folketinget forbedrer ikke borgernes rettigheder. Tværtimod. Udviklingen går i den stik modsatte retning. Borgernes frihed indskrænkes. Mette Frederiksen får lov til at regere både på Slotsholmen og på Christiansborg. Det kan Folketinget gøre noget ved. Men gør det ikke. Dertil har alt for mange folketingsmedlemmer alt for travlt med døgnet rundt at småkævles og smide knive efter hinanden. På Facebook.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.