Bibelen 2020: Den nye oversættelse af Bibelen er ikke antisemitisk

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er formodentligt gået nogle JP-læseres næse forbi, men der har været en gevaldig debat om en ny bibeloversættelse, der udkom i foråret – ”Bibelen 2020” – både i og uden for Danmark. Det er en nudansk oversættelse, og det kan jo altid provokere med konservative tilbøjeligheder. Specifikt gik kritikken i denne omgang på, at ordet “Israel” er udeladt – og ikke bare det, nej, det var udeladt af politiske og ligefrem antisemitiske grunde. Det passer ikke.

Indimellem kan man blive så grebet af en bestemt debat eller tendens, at man ser dens skygger alle vegne. Således er det åbenbart også, når man fokuserer på antisemitisme blandt intellektuelle. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at det er antisemitisme, der har været afgørende for, hvor mange gange ordet “Israel” skulle stå i Bibelen 2020.

For det første er ordet “Israel” ikke fjernet. Der står “Israel” og “israelitterne” mere end 2.000 gange i Bibelen 2020. I ca. 92 pct. af tilfældene, hvor originalteksten, som man har oversat fra, omtaler “Israel” og deslige, har man oversat til Israel, israelitter o.l. Men der er ganske rigtigt steder i Bibelen 2020, hvor der i stedet står “jøderne”, “det jødiske folk” eller bare “folket” i stedet for det græske ord “Israel”.

Det gør der, fordi “Israel” henviser til netop det folk mange steder og ikke er en henvisning til den moderne stat Israel. Så hvis man – som den nye oversættelse – vil oversætte til et nudansk, der skal kunne forstås af den ikkebibelvante læser, så nytter det ikke, at man vækker associationer til den moderne stat Israel, når det, der tænkes på, er Guds udvalgte folk, jøderne. Læg i øvrigt hertil, at det skulle være en mærkværdig antisemit, der således insisterer på at øge fokusset på jøderne som Guds folk!

Der er det forvirrende ved oversættelsen af “Israel”, at det i Bibelen bruges om både stamfaderen Jakob, om Guds folk og om et geografisk område. Jakob bliver således blandt andet af Gud kaldt for “Israel”. Og de 12 sønner, Jakob får, og deres efterkommere omtaler man som regel som “Israels børn”, “Israels hus”, “Israels mænd” eller slet og ret “israelitterne”. Og så er der landet Israel. Det bliver oftest brugt om det område, man også kalder Nordriget og jo altså ikke om den moderne stat Israel.

Sådan kunne man fortsætte, men jeg er dels ikke den rette til at forelæse om de finere nuancer i brugen af “Israel”, dels er pointen her den simple: Israel har en lang række betydninger og bibetydninger. Det er ikke nogen nem opgave at oversætte ordet eller dets afledninger, så alle nuancer kommer med. Læg hertil, at der ovenikøbet er et stærkt bånd mellem stamfaderen Jakob med tilnavnet Israel og det jødiske folk, man omtaler som Israel, og det geografiske sted, der omtales Israel. Det mudrer kort sagt billedet betragteligt.

Der er altså rigtigt meget, der taler for, at Bibelen 2020 prøver at hjælpe sin læser godt på vej med at forstå, hvornår der er tale om et folk, et land og så fremdeles, mens der ikke er ret meget, der taler for, at man skulle have haft en bevidst antisemitisk dagsorden.

Tilbage står så beskyldningen om, at Bibelen 2020 politiserer. At fjerne, hvad der kan forekomme politisk, er selvfølgelig også en politisk handling al den stund, at det er et påvirkningsforsøg. Men det er enhver oversættelse. Det kan man ikke løbe fra. Antisemitisk, det er den nye oversættelse af Bibelen imidlertid ikke. Det er noget hysterisk sludder.