Du handler i Netto. Og pludselig bryder en kraftig mandestemme ind og råber: Allaaaah Akbar. Allaaah Akbar.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliver Danmark islamiseret?

Det spørgsmål har vi tit hørt. Mange debatter har handlet om det. Nogle gange er det kvinder med tørklæder, og andre gange er det muslimer, der strømmer ind i moskéer hver fredag, som har provokeret danskernes lyst til at tage debatten. Danskernes rummelighed og intolerance bliver sat på prøve, når vi hører nyheder om muslimer, der drister sig til at insistere på deres frihedsrettigheder som for eksempel religionsfrihed.

Og jeg kan godt forstå det.

For prøv lige at forestille dig: Mens der ikke kan være flere muslimer i moskéer, og lokalsamfundet derfor må finde nye og større bygninger eller bede den tyrkiske præsident, Erdogan, om at investere i en ny moské i Danmark, er der måske nærmest ingen af dem, du kender, der taler om at besøge en kirke. Jeg gør i hvert fald ikke. Og jeg har flere kristne venner end muslimske.

Du tænker, det er trælst, ikke?

Men det er det ikke. Det er religionsfrihed. Alle har ret til at praktisere den religion, de tilhører. Og naturligvis skal der være plads til moskéer. Men når det er sagt, så er det dumt at bede andre at investere i moskéer i Danmark.

Det burde gå ind under Kirkeministeriet. Og det bør tage hele styringen. Ligeledes bør imamerne være fra Danmark. Ikke fra Tyrkiet og andre lande, hvor de er bundet fast til dem, hvor de mistænkes for at have andre dagsordner end en dansk.

Så tænker du måske: Nix, islam skal forbydes og har overhovedet ikke noget at gøre i vores samfund.

Så svarer jeg dig: Du er naiv, hvis du tænker sådan.

Vi lever i et demokrati, hvor man godt må praktisere sin religion. Dine fantasier om, at Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti en dag vil kunne forbyde islam, vil ikke opfyldes. For det tillader hverken grundloven eller EU. Det er nemlig en menneskeret.

I stedet bør man give alle frihed og samtidig kæmpe for at befri Danmark fra andre landes indflydelse igennem moskéer. Og det kan kun ske ved at gøre moskéer til en del af dansk kultur og lade dem komme under Kirkeministeriet, hvor styringen også sker derfra.

Moskéer bør moderniseres og tilpasses Danmark. Og det er muligt.

I dag tales der også om, at muslimsk bønnekald sagtens kan lade sig gøre i Danmark. For ifølge integrationsministeren er et forbud mod bønnekald uforeneligt med grundloven.

Det vil sige, at om lidt vil du kunne høre en lokal imam fra Tyrkiet kalde dig og mig til bøn i moskéen.

Prøv lige at forestille dig: Du handler i Netto. Og pludselig bryder en kraftig mandestemme ind og råber: Allaaaah Akbar. Allaaah Akbar.

Hvad synes du om det?

Modernisering af moskéer og bønnekald er løsningen. Og det er afprøvet før.

Da Atatürk var meget optaget af at gøre Tyrkiet til et meget moderne land og nærmest reformerede islam, besluttede han i 1932, at bønnekald kun skulle ske på tyrkisk og ikke længere på arabisk. For Tyrkiet var ikke et arabisktalende land. Det gav god mening for ham.

I 1941 lavede man endda en lov, som gjorde, at man kunne fængsle alle imamer, der insisterede på arabisk bønnekald.

Det lykkedes, indtil magten røg.

Ved et magtskifte i 1950 blev forbuddet mod bøn på arabisk ophævet, og et forbud mod tyrkisk bønnekald trådte i stedet i kraft. Siden har man kun hørt arabisk bønnekald, ligesom man beder på arabisk.

I min barndom kunne ingen af dem, jeg dagligt var sammen med, oversætte direkte ord til ord betydningen fra arabisk til tyrkisk.

Derfor: Hvis der skal åbnes nye moskéer, bør det gå gennem den danske regering

Og bønnekald bør også kun være på dansk, så alle kan følge med.