Tjetjenere hærger i ”franske” Gresilles i byen Dijon – semiautomatiske våben på åben gade
Fremtiden, der venter på os.
Det er i skrivende stund uklart, om tjetjenerne i Dijon var ude efter arabiske narkohandlere eller en anden tjetjensk klan. De foreløbige oplysninger tyder på det første. Billedet af flere dages voldsomme uroligheder i bydelen Gresilles i sennepsbyen Dijon tegner sig indtil videre således:
En 16-årig tjetjensk dreng er angiveligt blevet slået ihjel af en narkohandler, etnicitet ikke kendt, men bydelen er kendt for at huse en stor nordafrikansk befolkning, altså arabere (kilden er et tyrkisk, regeringsvenligt medie, ikke noget optimalt valg, men det er det bedste, jeg har i øjeblikket).
Helt vilde billeder er blevet bragt af den indiske tv-station Wion, hvor man ser snesevis af tjetjenske mænd svinge med skydevåben, herunder semiautomatiske våben, skridtet før egentlige maskinpistoler.
TV 2 er, så vidt jeg kan nå frem til, det eneste etablerede medie i Danmark, der har bragt noget om historien. Der tales her om et opgør mellem tjetjenere og indbyggerne i Dijon. Jeg sætter en flad femmer på, at disse indbyggere ikke har europæiske rødder, men det vides ikke med sikkerhed, når det ikke oplyses.
Derudover er det kun de alternative danske medier 24nyt og Den Korte Avis, der har bragt historien her og her.
Hvad kan vi uddrage af det spændende byliv i Dijon? Vi kan f.eks. begynde med at tænke tilbage på Odense Sygehus i august 2013, hvor 60 arabere stormede skadestuen, formentlig for at få fat på en skudsåret ung mand fra en konkurrerende klan.
Det er vores fremtid, der udfolder sig for øjnene af os. I Frankrig – og f.eks. Sverige – er det selvfølgelig meget værre end her, fordi både antal og andele af uintegrerbare er langt højere.
Men det er kun et spørgsmål om tid, måske 20 år, før vi er nået dertil, hvor Frankrig er i dag. Og hele tiden vil det blive værre og værre, så længe masseindvandringen ikke standses og vendes rundt.
Det ved eksempelvis en Mette Frederiksen og en Mattias Tesfaye godt. Der er en hel del andre, der godt ved det. Den slags ved man da, når man er på politisk topniveau.
Og dog gør de intet ved det. Enten har de en smart plan, de meget snart udfolder, eller også tænker de ”efter mig, syndfloden”.
Tilstande som i Dijon? Kommer snart til en by nær dig. Rent etniske kampe på åben gade med brug af skydevåben. Det skal nok blive sjovt.