Det er da bedre end et rap af en kæp
Sådan siger vi i Jylland, når man høfligt skal fremtrylle en begejstring for noget, der enten er lidt træls eller i bedre fald ligegyldigt. Når der ikke er andet pænt at sige om noget, end at det da i det mindste ikke gør decideret ondt. Og så alligevel. Den sommerpakke, et flertal af Folketingets partier blev enige om natten til mandag, er dejlig for nogle, men bestemt ikke for alle.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Her tænker jeg på de selvstændigt erhvervsdrivende. Dem, hvis livsværk er eller har været sat på en alvorlig prøve de seneste måneder. Bekymringer om at måtte se sin forretning smuldre til det rene ingenting har givet hovedbrud, mavepine og søvnløse nætter hos mange selvstændigt erhvervsdrivende.
De har fået nærmest ingenting ud af nattens pakke.
Til gengæld er der udskrevet checks til dem på overførselsindkomster, hvis økonomiske situation i det store hele er uberørt af coronakrisen.
Det må være svært at forstå for de selvstændige, som de seneste måneder har skullet tælle større regninger, end indtjeningen rakte til. De selvstændige, der blev tvangslukket med et snuptag i en hastelov, fik fjernet retten til erstatning som følge af corona og har måttet indrette sig efter myndighedernes mere eller mindre logiske anvisninger til deres genåbning. Investeret i håndsprit en masse, tilpasset sig og forsøgt at sikre både virksomhed såvel som arbejdspladser igennem coronakrisen. Mange er gået konkurs, og endnu flere er bange for, at det sker.
Alligevel var det ikke de selvstændiges tur denne gang. Pakken mangler simpelthen lettelser i moms og skatter for virksomhederne.
Det er ellers virksomhederne, der skal konkurrere med for eksempel Tyskland, som har vedtaget en kæmpe pakke, der sænker momsen massivt. Det samme gjorde Tyskland under finanskrisen, hvorved landet holdt hånden under særligt den tyske turisme.
Det kan man ikke gøre i Danmark, siger skatteministeren. Af bureaukratiske årsager. Man må forstå, at det i verdens mest digitaliserede land er pløkumuligt at rette momssatsen fra 25 til for eksempel 12 pct. i systemerne. Selv i bureaukraternes paradis, Frankrig, er det lykkedes i krisetider at sænke momssatsen på for eksempel café og restauranter.
Derfor skal vi heller ikke bare acceptere den forklaring.
Hvis der er politisk flertal for at sænke momsen, skal det selvfølgelig løses at sænke satsen.
Præcis som private virksomheder ikke kan afvise nye afgifts- eller skattesatser med dét argument, at det ikke lige sådan lader sig implementere, så skal den offentlige administration også kunne levere. Ellers er det jo det rene ”Yes, minister”-regime, der udfolder sig i skatteminister Bødskovs gemakker.
Må jeg opfordre regeringen til fluks at sætte regnedrengene til at levere på at sænke moms, skatter og afgifter. Ikke om et år, når det er for sent for virksomhederne, men nu, mens krisen raser, og konkurrencekraften er sat alvorligt på prøve.
Til sidst vil jeg sige noget pænt om ”sommerpakken”.
Udbetalingen af de indefrosne feriepenge er positivt.
Vi er nu officielt kommet dertil, hvor borgerne i underdanighed skal ligge på knæ for politikerne og fejre, at de til oktober må få en luns af deres egne penge.
Lidt ligesom når teenagere overstrømmende takker moster Anna for et par hullede uldsokker i julegave. Iiiiiihhhhh.
Men det er da bedre end et rap af en kæp.