USA sender et stærkt signal. Nu er de ”medlem” af rigsfællesskabet
Nu vajer det amerikanske flag side om side med det danske og grønlandske i Grønland.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det amerikanske konsulat er tilbage i Grønland efter 67 års fravær.
Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, ser det som et nyt kapitel i forholdet mellem rigsfællesskabet, Grønland og USA. Men det samarbejde som ved første øjekast kan se ganske konstruktivt ud, er også et synligt tegn på, at USA har kilet sig fast i rigsfællesskabet og nærmest opfatter sig som en ligeværdig partner på linje med Danmark, Grønland og Færøerne.
Den nye konsul, Sung Choi, rykker ind under samme tag som Arktisk Kommando i Nuuk.
Den amerikanske ambassadør, Carla Sands, knytter bånd til rigsfællesskabet, foto: privat
USA kommer selvfølgelig til at stille masser af krav, som vi så skal navigere rundt i en samtaleretorik mellem Grønland, Danmark og Færøerne, som lider under mange års manglende interesse for hinanden og dermed også manglende viden. Så meget desto lettere for amerikanerne at kile sig fast og stille krav.
Vores fælles statsminister har til gengæld skåret ud i pap, at Grønland ikke er dansk. Det er selvfølgelig problematisk, når amerikanerne samtidig benytter enhver lejlighed til at tage ejerskab og tale om nære venskaber. Her har vores statsminister en hård konkurrent i den amerikanske ambassadør, som altid kan få selv den stærkeste kritiker til at smelte, når hun sender et af sine uimodståelige smil ud i rummet og roser grønlændere til skyerne. Og samtidig med at det amerikanske flag blev hejst i Nuuk glemte statsministeren helt at nævne Færøerne, da hun fortalte om genåbningen af Danmark.
Jeg kan ikke gennemskue, hvorfor en dansk statsminister i en krisetid, hvor USA slår sig ned i fællesskabet, nægter at tage ejerskab på vores rigsfællesskab. Den ”gode” gamle berøringsangst i forhold til alt, der rimer på Grønland, kan ikke alene være årsagen.
Er det mon manglende tillid til, at de socialdemokratiske vælgere er kloge nok til at forholde sig til rigsfællesskabet?
Et problem mindre for den regering, som ellers ikke i øjeblikket har nogen problemer med at topstyre staten.
Det var nærliggende at gribe chancen til at slå et slag for rigsfællesskabet og vise stormagterne, at vi er herrer i eget hus.
Det er ved at udvikle sig til en tå krummende affære med dansk ligegyldighed, som kan få fatale konsekvenser for sammenhængskraften i rigsfællesskabet. For Mette Frederiksen er den åbenbart ikke eksisterende. For Carla Sands er det afgørende at knytte stærke bånd på amerikanske præmisser.