Ja, selvfølgelig findes der racisme i Danmark. Det burde ikke overraske nogen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Drabet på den afroamerikanske mand George Floyd, der døde, imens betjenten pressede knæet ned mod nakken og halsen på ham, har ikke kun sat gang i demonstrationer og debat i USA, men også her i Danmark. Hans død har sat gang i diskussionen på de sociale medier: Findes der racisme i Danmark?

Jeg har flere gange tidligere skrevet om dette evindelige diskussionsemne, og man bliver sgu træt af at gentage sig selv. Det er, som om at uanset, hvad man skriver, så vil begge fløje gerne misforstå det, eller de er i hvert fald ikke modtagelige for konstruktiv kritik eller dialog.

Findes der så racisme i Danmark? Ja, selvfølgelig gør der det, ligesom der findes racisme i mange andre lande. Problemet er bare meget større, når politikerne og systemet er med til at skabe den. De danske politikere har i årevis talt nedladende om folk fra Mellemøsten og udstillet dem som Danmarks største problem.

Når man som politiker kommer med udtalelser som: »Alle muslimer, der bekender sig til den islamiske ideologi, er tabere eller bliver tabere. De ønsker jo ikke en samfundsmodel, som kan skabe tålelige forhold for mennesker.«

Eller når folkevalgte bl.a. siger: »For så vidt som man siger, at hagekorset er symbolet på nazismen, så er det jo altså af samme art som Islams tørklæde,«

Når vi har en mand som Rasmus Paludan, der gang på gang bliver ved med at provokere muslimerne, og når vi ved, at hans parti ved sidste folketingsvalg fik over 63 tusinde stemmer på landsplan, så er det da at nægte en kendsgerning, hvis man siger, at der ikke findes racisme i Danmark.

Det gør selvfølgelig heller ikke tingene nemmere, når vi har danske politikere, der tydeligvis bryder dansk lovgivning, ligesom i Inger Støjberg-sagen og hendes ulovlige instruks om adskillelse af asylpar i 2016. Vi har også politiske partier som Nye Borgerlige, der ikke har søgt om tilladelse til partiets indsamling til støtte for Inger Støjberg, eller som stiller forslag om at fjerne anerkendelsen af muslimske trossamfund i Danmark, men samtidig fortsætter med at gå frem i en ny meningsmåling. Når vi også har politikere som Søren Espersen, der ikke anerkender Institut for Menneskerettigheders definition af racismebegrebet, men i stedet mener, at man kan anlægge sin egen definition af et problem og ud fra det definere, om det findes i Danmark, så er det fandme også svært at komme tættere på en løsning i hele denne debat.

Man kan mene, hvad man vil, men det er sgu forkert at sige, at politikerne ikke er med til at skabe et had, en dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe, når disse eksempler og ytringer finder sted. Vi har fortsat episoden med Pernille Vermund, som på landsdækkende tv brugte ordet ‘perker’, siddende som en skamplet på vores integrationshistorie.

Debatten på de sociale medier foregår primært mellem to fløje, som er højrefløjen (de fremmedfjendske, dem som er bekymret for Danmark, dem som bare vil have muslimerne sendt hjem), og på den anden fløj har vi muslimerne (dem som bare vil have retten til at være muslim, bære tørklæde, gå i moskeen, leve efter de hellige skrifter m.m.).

Jeg har efterhånden erfaret, at det nærmest er umuligt at trænge igennem til disse mennesker. De fremmedfjendske ser på dit navn eller din hudfarve, og derefter er det fuldstændig ligemeget, hvad der ellers skulle komme ud af munden på dig eller fx. stå i dit blogindlæg. Konklusionen hos dem er, at du er fremmed i danernes land, og du er højst sandsynligt islamist og udemokratisk. Se bare debatten på de sociale medier, og kommentarerne til mine blogindlæg kan også bruges som eksempel på min påstand (nej, det er ikke offerkortet, jeg tager frem). Det er umuligt at trænge igennem. Der er alt for meget had hos en stor gruppe danskere, og de er ikke til at tale til fornuft. Alt er muslimernes skyld, og de skal bare ud af landet, hurtigst muligt.

Det kan simpelthen ikke passe, at “vi” skal sættes i samme bås som den kriminelle eller islamisten m.m. Og, nej, jeg siger ikke, at man ikke skal tale om problemerne, der eksisterer i nogle miljøer, men det burde man kunne gøre på en sober måde og uden at dæmonisere og kriminalisere en hel befolkningsgruppe. I må fandme lære ikke at generalisere. Vi er ikke en homogen gruppe, og der en verden til forskel imellem os.

På den anden side har vi muslimerne, som heller ikke vil rykke sig en meter. De har desværre fået en opfattelse af, at religionen er det eneste, de har tilbage, og den skal beskyttes, uanset hvad det måtte koste. Derfor bliver det også nemt for typer som Pernille Vermund eller Rasmus Paludan altid tale om muslimerne og svine deres religion til. Det er mig fortsat ubegribeligt, hvorfor hulen man bliver ved med at dukke op til Paludans koranafbrændinger? Lad dog manden stå helt alene med hans provokative handlinger.

Min påstand er, at det simpelthen ikke hjælper muslimerne at klamre sig endnu tættere op ad religionen. Selvfølgelig må folk selvom, hvad de vil tro på, men at blive mere religiøs vil ikke løse problemerne, hverken her i DK eller i de mellemøstlige lande. Det skaber bl.a. bare grobund for ledere som Erdogan og den saudiarabiske kongefamilie m.m., som kan bruge religionen til at gøre, ja, faktisk lige hvad der passer dem.

Derudover er det også grunden til, at muslimerne vil fortsætte med at være et debatemne i alle europæiske lande.

Hvis man mener, at det, jeg skriver, ikke er sandt, så fortæl mig, hvordan det har gavnet os herboende eller generelt den muslimske verden, at der er sket en islamisk opblomstring?

Fortæl mig om ét område, hvor den muslimske verden er førende i forhold til fx teknologisk udvikling. Det kan du desværre ikke, fordi det er krig og kaos, som hersker i Mellemøsten, og muslimerne er desværre et problem og valgtema i alle europæiske lande.

I sidste ende står folk som mig selv, der hverken er en del af højrefløjen, men som heller ikke støtter den religiøse blomstring, der findes iblandt muslimerne, i midten af dette cirkus, og vi kan ikke rykke på højrefløjen og deres fremmedhad, men vores hænder er også bundet i forhold til at kritisere islamiseringen af den muslimske verden.

Desværre mangler vi en stemme, og man skal lede længe for at finde en statsmand/kvinde, der kan træde i karakter og mane befolkningen til fornuft, inden at det hele eskalerer og ender i et kaos. Desværre handler det hele om stemmer og ministerposter. Situationen er alvorlig, og hvis ikke luften bliver renset, så kan jeg ikke forestille mig, hvad det hele kan ende med.

Er der seriøst ikke en voksen til stede?