Hvad vil Danmark med Arktis?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ja, hvad vil Danmark egentlig med Grønland og rigsfællesskabet, som gør Danmark til en arktisk stat. Det er jo et særdeles relevant spørgsmål i en tid, hvor udenrigs- og sikkerhedspolitik aldrig har været så vigtig for hele den danske stat.

Historien om Trumps købstilbud på Grønland er ikke alene gået verden rundt. Den er også nået helt ud til Udkants Danmark, hvilket næsten er en større sensation i en tid, hvor selv vores public service-kanaler ikke prioriterer rigsfællesskabet.

Forleden læste jeg i avisen, at USA vil have danskerne ud af Grønland. Ja, der stod ligefrem, at USA er i færd med at opløse et NATO-land – Danmark.

Samtidig advarer Forsvarets Efterretningstjeneste og et utal af eksperter verden over mod kinesiske investeringer i Grønland. Og samme bekymring rejser sig omkring russernes rolle i Arktis. For Rusland vil med garanti opruste på deres del af Arktis, hvis den danske stat ikke længere sikrer lavspænding i et af verdens mest interessante områder – Arktis – hvor Danmark og Rusland har overlappende krav på Arktis ved FN.

Derfor er det særdeles relevant, at Danmark og danskere spørger sig selv, hvad de vil med det her rigsfællesskab. Og det er i ellevte time. Stormagterne ånder os i nakken og udnytter vores svagheder i vores danske stat.

Hvad vil Danmark med Grønland? foto: privat (Nauja Lynge)

Ved at synliggøre svaghederne i rigsfællesskabets konstruktion får vi bedre vilkår for debat om løsninger. Og hermed også for at finde ud af, hvordan rigsfællesskabet kommer helskindet gennem stormagternes opmærksomhed på Arktis.

Fredag den 15. november afholdes der en sikkerhedspolitisk konference på Christiansborg under overskriften

Kapløbet om Arktis – Den nye verdens kampplads
Hvad vil Danmark med Arktis?

Konferencen afholdes i et samarbejde mellem Forsvarsudvalget og Folk & Sikkerhed.

Danske politikere har været berøringsangste overfor Grønland de sidste 40 år. Det offentlige Danmark har et selvindbildt koloniherretraume, som har gjort dem irrationelle. Derfor er det også så godt, at der bliver rejst netop dette spørgsmål på en konference i landstingsalen i Folketinget, hvor en række taler bliver fulgt op med debat. Og vel at mærke med debat, som ikke skal blokere for svar med krav fra grønlandsk side efterfulgt af tavshed fra dansk side. For vi er vist alle helt med på, hvilke krav grønlænderne stiller. Det er danskernes krav og visioner, som vi har til gode at høre om.

Jeg håber, Danmark én gang for alle tager sig sammen og tager ejerskab på rigsfællesskabet med alt det, som det medfører lige fra at slippe berøringsangsten til at investere i Grønland.