Fortsæt til indhold
Kommentar

Den eneste trussel mod miljøet er os mennesker

Alle festivaler og fester efterlader vi i ruin med bjerge af affald.

Ahmad Mahmoudmaskinmester og forfatter

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

De fleste mennesker er kun miljøbevidste, når det passer dem. Pap, plastic, glas og metal flyder over alt på årets Roskilde Festival. Det ligner mest af alt en levende affaldsplads. Adfærden er ikke til at tage fejl af. Vi er ligeglade med miljøet, så snart vi forlader eget hjem og bevæger os ud i verden.

Det er første gang, jeg tager del i Roskilde Festival. Glæden og forventningerne til at skulle være en del af fællesskabet og festen var for mig svær at skjule. Men glæde og forventning blev hurtigt erstattet af forfærdelse og foragt. Allerede den første dag lå der skrald over alt. Som rullende ørkenbuske i det vilde vesten blæste affald rundt på pladsen. Trods arrangørernes ihærdige og gentagne forsøg på at samle skrald ind ligger dåser, emballage og papir som et tæppe hen over de grønne arealer.

Problemet er ikke kun til at spotte på den årlige Roskilde Festival. Det samme oplevede jeg under arbejdernes Internationale kampdag, 1. maj, i Fælledparken, den årlige Distortion-fest i København, og højst sandsynligt kommer det samme igen til at ske i år under prideugen i august. Alle arrangementer og festivaler, hvor vi mennesker mødes, efterlader vi i ruiner med affald alle vegne. Det skyldes manglende oplysning, dannelse og vigtigst af alt ansvarsfølelse. En ansvarsfølelse, der gør en bevidst om, at vores hjem er kloden og ikke kun familiens lille rum.

Meget kan man sige om et land som Sverige, men når det gælder affaldssortering, er de fremme i skoene.

Den miljøbevidste dannelse og ansvar, hvor det enkelte individ tager medansvar for miljøet, er tydeligvis fejlet. Det er på tide, at vi som samfund griber ind. For det handler ikke længere om det enkelte individ. Det er vores og kommende generationers fremtid, der er på spil. Derfor skal vi forpligte os globalt. Det kræver et udsyn til verden og en samfundsmæssig opdragelse, der involverer mere end kampagnefilm og dialog.

I forhold til festivaler og arrangementer kan man søge inspiration hos Aalborg Kommune, der i samarbejde med Nibe Festival har taget andre metoder i brug. Her deler man affaldssække ud til festivaldeltagerne. Deltagerne bliver aktivt opsøgt af arrangørerne, der taler med dem om problemet, uddeler affaldssække og motiverer deltagerne til at samle affaldet sammen ved at bytte en fyldt affaldssæk med en sodavand eller en pose chips. På den måde bevidstgør man deltagerne og giver dem mulighed for at tage ansvar for deres handlinger.

Der skal mere til end sodavand og chips, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at vende skuden. Vi skal have indrettet samfundet, så miljøbevidstheden rækker ud over affaldssortering i eget hjem. Affaldsspande i gadebilledet skal opgraderes, så vi som borgere konfronteres med valget og kravet om sortering af affald. Hvor det i dag kun er muligt at smide alt slags affald i en og samme affaldsspand, hvis indhold sendes til forbrænding, skal der i fremtiden etableres affaldssortering i gadebilledet for glas, metal, papir og restaffald.

Meget kan man sige om et land som Sverige, men når det gælder affaldssortering, er de fremme i skoene. Nabolandet har gjort affaldssortering til lov. Det har gjort svenskerne til en af verdens mest miljøbevidst befolkningen hvad angår skrald, sortering og genbrug. Der skal handling bag de nyvalgte politiske løfter, og Sverige er den bedste rollemodel på området. De fleste danskere vil se det som frihedsindskrænkende, og det forstår jeg godt, men jeg vil alligevel insistere på, at indsatsen skal ske på flere fronter, og her tænker jeg på virksomheder, kommunerne og staten, for vi er i 11. time. Det er nu, vi skal handle.

Ahmad Mahmoud (f. 1987) er uddannet maskinmester og forfatter til bogen ”Sort Land”. Ligestilling, integration og uddannelse er et lille udsnit af de samfundsmæssige områder, der ligger ham på sinde. Han prikker til og provokerer den unge generation i indvandrerghettoerne til at tage et opgør indefra og én gang for alle tage opgøret med den patriarkalske kultur. Han er kendt for et stort personligt engagement suppleret med dokumenteret konstateringer og humoristiske bidrag. Med Ahmad Mahmoud går konfrontation og provokation hånd i hånd med et stort hjerte i både tale og skrift.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.