Uden tillid har vi intet tilbage

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Palo Alto

Danskerne har en historisk lav tillid til politikerne, og det endda lige foran et folketingsvalg. Næsten to ud af tre danskere – 65 pct. – har kun lille tillid til de folkevalgte, viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Wilke for Avisen.dk.

Hvorfor er tillid vigtigt? Fordi det er limen i vores samfund, og det forbinder os mennesker. Tillid er, kan du sige, det grundlæggende element i den sociale kapital – og er dermed den vigtigste bidragsyder til at opretholde et velfærdssystem og sikring af vores økonomiske udvikling. Vi skal ikke kun stole på politikere, men vi skal også stole på hinanden.

Her i USA viser General Social Survey-data, at man stoler mindre på hinanden i dag end for 40 år siden. I Danmark stoler vi meget mere på hinanden. Men det er noget, vi skal værne om. Vi må ikke tage tillid for givet. Tillid handler i høj grad om vores forventninger og om, hvad du har været udsat for igennem livet, er blevet fortalt, har set eller har gjort. Som mor er jeg optaget af at opdrage mine børn til at indgå i tillidsfulde relationer til andre mennesker, men også at udvikle sund fornuft og relevant skepsis. Men hvornår hælder man for meget til den ene eller den anden side?

Hvis du stoler blindt på folk, kalder man dig nok naiv, men på den anden side, hvis du holder op med stole på folk, hvad er konsekvensen så af det? Hvem vil gå ind i livet med et lukket hjerte? Men når man har prøvet at få knust sit hjerte og føle sig så ulykkelig, overflødig og overset – så meget, at man nærmest drømmer om at blive ramt af en bus, så ens fysiske legeme kan komme af med den smerte – er det egentlig ikke så unormalt, at det er svært at tro på man kan stole på et menneske igen. Åbn dit hjerte igen. Hav tillid til, at livet og at mennesker – at alle – har noget at byde på. Og det behøver ikke være farligt.

Jeg ville især ønske, jeg kunne puste flere menneskers mistillid væk, og jeg ville ønske, at flere stolede på dem, der ikke lige ligner dem selv. Hele mit liv har jeg rejst rundt i verden alene, jeg har måttet stole på fremmede, der samlede mig op, viste mig vej, tilbød mig et sted at overnatte; i lande som Mexico, Saudi Arabien, Mongoliet, Thailand og 31 andre lande. Jeg føler mig velsignet, at jeg et godt stykke ind i dette årti har kunnet rejse relativt ubesværet rundt. Jeg har i mit liv befundet mig i de mest absurde situationer, fremmede steder og langt hjemmefra. Og jeg har lært meget af det.

Men først og fremmest har jeg lært, at de fleste mennesker kan man faktisk stole på. Men det har også udviklet mit ”bullshit-filter”, så jeg kan lugte fare på færde. Længe før noget sker.

En stor del af det at rejse er netop at stole på andre, at turde regne med mennesker nu også kommer som aftalt, ikke vil dig det ondt, ikke forgifter din mad eller drink, at de kører dig derhen som aftalt etc.

Vi har forretningsrelationer boende i vores hjem et par gange om måneden. Vores børn møder derved mennesker fra hele verden og lærer nyt om andres kultur og religioner etc.

I Tallinn mødte jeg en ung kvinde på godt 25-28 år, som har vundet en national konkurrence i iværksætteri. Hun betroede mig, at hendes succes og kreativitet udspringer i måden, hun anskuer verden på. Hun har de senere år nemlig haft mere end 200 fremmede mennesker boende i sit hjem.

Hun har nu et globalt netværk og et menneskesyn, der er de færreste forundt. Jeg spurgte hende: Er du aldrig bange med nye fremmede i dit hjem hver uge? Hun kiggede på mig og svarede: »Fear does not bring you anywhere«.