Hvad kan jeg bruge boligens energimærke til?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Energimærker lægger vi oftest mærke til, når vi køber for eksempel vaskemaskiner eller opvaskemaskiner hos en forhandler, hvor det tydeligt er skiltet, hvilken energiklasse maskinen tilhører.

Med boliger er det lidt anderledes, og for de fleste er energimærket en lidt fjern størrelse. Folk, der bor til leje, har oftest aldrig set deres boligs energimærke, da det ligger under udlejers ansvar at få det lavet, og har man som ejer boet i sit hus eller i sin lejlighed i nogle år, er det også tvivlsomt, om man har kigget på energimærket.

Det er lovpligtigt at få lavet et energimærke ved salg af bolig, og ikke overraskende er det dem, der skal købe en bolig, der kigger mest interesseret efter energimærket.

Hvordan fungerer energimærket anno 2019 i forhold til boliger? Man opererer først og fremmest med en skala fra A2020 til G, hvor A2020 er det mest energieffektive, mens G er det mindst effektive. Er man potentiel køber, er det selvsagt interessant at sammenligne boligen med andre boliger ud fra kriteriet om energi.

Med energimærket følger også en energimærkningsrapport, som mange desværre ikke skænker den fornødne interesse. I rapporten kan man finde en masse nyttige informationer. Der er anbefalinger til, hvad man skal overveje, hvis man påtænker en større renovering af boligen. Og så er der anbefalinger til, hvilke energiforbedringer man rentabelt kan foretage for at gøre boligen mere energivenlig.

Og hvad betyder så rentabelt i den sammenhæng? Det betyder, at dét, man sparer på energien i løbet af en årrække, skal dække det beløb, man har brugt på forbedringerne. Ud over rentabiliteten er der erfaring for, at man kan spare helt op til 20 pct. af sit energiforbrug ved at optimere og renovere sit hus. Så også på den lange bane er der en gevinst at hente.

I relation til salg kan det i mange tilfælde betale sig at gøre noget ved boligens energiforbrug. Undersøgelser viser, at salgspriserne stiger ved et højere energimærke. Energistyrelsen lavede for nogle år tilbage en undersøgelse, der påviste en gennemsnitlig effekt på 40.000 – 50.000 kr. per skridt op ad skalaen for et hus på 100 m2.

Som eksempel fortæller undersøgelsen, at både købere og mæglere vurderer, at et C-mærket hus kan sælges for omtrent 100.000 kr. mere end et ellers fuldstændig tilsvarende E-mærket hus. Der er dog store regionale forskelle på, hvor meget man kan forvente at huset værdiforøges ved at rykke en energiklasse op.

Men bedre endnu: Det behøver langt fra at koste en formue at flytte sit energimærke et hak op. Der findes eksempler på, at man bare ved at isolere sine varmerør i kælderen – hvilket kan gøres for en klatskilling – har rykket et hus et energimærke op. Det forudsætter selvfølgelig, at man i forvejen ligger relativt tæt på at opnå en bedre energiklasse.

Energimærket giver altså en række yderst brugbare råd. Man skal dog være opmærksom på, at energimærket ikke siger noget om, hvorvidt energioptimeringen fører til forbedring af indeklimaet i boligen. Tit er der nemlig en klar sammenhæng mellem energi og komfort.

Det er erfaringen, at komforten i boligen er noget, folk sætter meget pris på, og ofte er det det ikke besparelsen i kroner og ører, der fremhæves på den lange bane, men derimod at boligen er blevet langt mere behagelig at opholde sig i. Har man lige skiftet til nye energiruder, finder man hurtigt ud af, at det nu er ganske rart at sidde tæt på sine vinduer, mens det tidligere var temmelig ubehageligt med kuldetræk.