Nej, en høne er ikke min søster af en anden art
Jeg har lagt mig ud med Go Vegan-folket, og det skal man ikke gøre. Jeg er seriøst nervøs for, hvad det skal ende med, hvis de på nogen måde får gang i en større bevægelse.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I søndags oplevede jeg for første gang Årets Økodag hos en landmand i Jylland. Flere end 200 økologiske landmænd slog sammen med en række mejerier dørene op for landets børnefamilier, og præcis kl. 12 blev køerne lukket på græs for første gang i år. Der var fest og glæde, og landmandsdatteren kneb da også en lille tåre , da jersey-køerne galopperede ud af stalden og slog bukkespring hen over græsmarken. Det eneste, jeg undrede mig over, var en lille gruppe demonstranter, der stod med sure miner for sig selv. Hvad kan man dog demonstrere over på sådan en dag, tænkte jeg. Bedriften var økologisk og så bæredygtig som muligt, køerne så glade og tilfredse ud, og der lugtede ikke af gylle.
Men jo, der var masser at demonstrere over. De sure personer kom nemlig fra dyreretsorganisationen Go Vegan, hvor der kæmpes imod den uretfærdige udnyttelse af dyr, og målet er derfor, at vi alle konverterer og bliver veganere, som overhovedet ikke indtager fødevarer, der kommer fra dyr.
Da jeg kom hjem, kiggede jeg lidt nærmere på deres argumentation og billedmateriale og var ikke imponeret. Det var ren følelsesporno, og selve grundpræmissen, om at vi skal være solidariske med dyr, ligesom vi er det med mennesker, og at dyr har følelser på lige fod med os, er jeg simpelthen ikke enig i. I mandags skrev jeg så en opdatering på Facebook, hvor jeg gav udtryk for min holdning til denne bevægelse, og hvor jeg skrev, at jeg mente, at det på overfladen handlede om dyrevelfærd og miljø, men i virkeligheden går de her mennesker mest op i sig selv. Det skulle jeg aldrig have gjort. Helvede brød løs på min væg. Jeg har skrevet om muslimske piger med tørklæder, ammende kvinder i det offentlige rum, sexkrænkelser, købesex, MeToo og hvad ved jeg, og reaktionerne har været mange og ophedede. Men intet slår Go Vegan-folkenes insisterende, personlige, følelsesladede og ofte perfide påstande og argumenter.
Det kan godt være, at de vil dyrene det godt, og jeg går selvfølgelig ind for, at vores dyr skal behandles så godt som muligt, og at vi har problemer, der skal løses inden for visse sektorer, men Go Vegan-disciplene hverken kan eller skal man give sig til at diskutere med.
Der er nu næsten 800 kommentarer i min tråd, som Go Vegan-typerne har indtaget som en slags befæstning, hvor de med sværd og alt fra simpel krigsretorik til nazi-sprog prøver både at bekæmpe os ”carnister” og samtidig prøver at missionere os ind i menigheden.
Jeg er målløs. Jeg har aldrig set noget lignende. Disse mennesker har simpelthen set lyset, og vi andre er en flok mordere, der ikke anerkender, at vi ikke bare diskriminerer og udsætter dyrene for vold og undertrykkelse, men at vi åbenbart også torturerer, udnytter og systematisk dræber de stakkels dyr for at mæske os i dem bagefter.
De er det vildeste eksempel på en gruppe mennesker med en sag. Og de har ret. Der er intet sort eller hvidt i denne sag, de har bare ret.
Jeg er blevet kaldt de vildeste ting, udsat for trusler, kaldt en morderisk nazist, et ondt og følelseskoldt menneske. Jeg har forsøgt at diskutere med dem og forklare, at jeg er ud af landmandsslægt, hvor vi i generationer har dyrket jorden og haft dyrehold. Jeg er faktisk stolt over, at min familie har været med til at brødføde ikke bare sig selv, men også resten af befolkningen. Jeg er med på, at det, ikke mindst af hensyn til miljøet, giver mening at spise mindre kød, og jeg kan sagtens se fornuften i at basere mere af vores kost på plantebaserede fødevarer. Men jeg er simpelthen ikke enig i, at vi skal betragte dyr på lige fod med mennesker. Og jeg synes faktisk, at de her typers måde at overbevise os om, hvad der er rigtigt og forkert, når det gælder dyrehold og slagtning, slet ikke fortjener nogen form for opmærksomhed. Tonen er alt for personlig, perfid og ubehagelig til, at jeg gider bruge mere tid på den her Go Vegan-bevægelse og deres medlemmer. Amen.
Og jeg mener stadig, at for langt de fleste af medlemmerne handler det mest om at iscenesætte sig selv og etablere en udemokratisk og ubehagelig platform, hvor de helt planlagt og organiseret kan kæmpe for deres mærkelige sag.
Jeg er i hvert fald fuldstændig færdig med at diskutere med dem.