Alt er på spil ved COP21 i Paris

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Fra Grønlands smeltende iskappe til stigninger i havniveau og afblegning af koralrev. Vi ser tegn på klimaforandringer overalt, og som verdenssamfund har vi nået et vendepunkt, hvor de beslutninger, vi tager i dag, kommer til at have konsekvenser for kommende generationer. Men det handler ikke bare om fremtiden. Der er også umiddelbare fordele ved at undgå forurening: f.eks. renere luft, lavere energiomkostninger og nye muligheder for vækst.

Alt dette er på spil ved COP21, hvor repræsentanter fra næsten 200 nationer samles for at forhandle en samlet klimaaftale for tiden efter 2020.

Bred opbakning

Nu, mere end nogensinde, er der bred opbakning og politisk vilje til at gøre noget ved de stigende globale temperaturer og deres konsekvenser for miljøet. Mere end 160 lande, der står for omkring 90 pct. af den globale udledning af drivhusgasser, har annonceret deres klimamål forud for konferencen. Det er en afgørende forskel på før og nu.

Til sammenligning var kun omkring 30 pct. af den globale udledning omfattet af Kyoto-protokollen fra 1997.

Under præsident Obama har USA gjort en betydelig indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser. Vi har tredoblet produktionen af vindenergi og øget produktionen af solenergi 20 gange. Vi har indført strenge nye standarder for brændstoføkonomi, så vores biler bruger mindre brændstof, energi bruges mere effektivt, og vi har fredet historisk store arealer til vands og til lands til glæde for fremtidige generationer.

Samtidig har den amerikanske økonomi oplevet vækst. Det viser os, at vækst ikke er uløseligt forbundet med øget udledning af drivhusgasser.

En ambitiøs plan

I fremtiden vil vores Clean Power Plan reducere emissionerne fra den amerikanske elsektor – som står for en tredjedel af landets samlede udledning af drivhusgasser – med 32 pct. i 2030, og samtidig vil vi spare mere end 50 mia. dollars i klima- og sundhedsrelaterede omkostninger.

Når lande som Kina, Indien og Brasilien nu lover at reducere deres emissioner, så har vi en god mulighed for at lægge en ambitiøs plan. I Paris presser USA på for at opnå en effektiv aftale, der fortsætter med at drive en ambitiøs klimaindsats fra alle lande, men samtidig erkender forskellene mellem disse lande. Aftalen bør give en langsigtet ramme – med høje standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed – der opfordrer lande til med tiden at skrue yderligere op for deres målsætninger. Og den skal sikre finansiel og teknisk støtte til nødlidende landes klimavenlige udvikling og tilpasning til klimaændringerne.

Når klimapolitik skal omsættes til handling, har både byer, virksomheder og enkeltpersoner en afgørende rolle.

New Yorks tidligere borgmester Michael Bloomberg har stillet sig i spidsen for C40-samarbejdet, der forbinder megabyers indsats for at tackle klimaforandringerne. Mere end 80 virksomheder, herunder Alcoa, Coca-Cola og Walmart, har underskrevet den amerikanske Business Act on Climate Pledge. Hermed forpligter virksomhederne sig på handling, som f.eks. at investere i vedvarende energi og reducere mængden af affald. Og så træffer vi allesammen valg hver eneste dag, som samlet har en enorm effekt: fra den type kaffekop vi bruger, til den måde vi kommer til og fra arbejde.

Forandringer på verdensplan

USA arbejder også intenst med lande som Danmark på at gennemføre forandringer på verdensplan.

Vi har et meget frugtbart partnerskab igennem Clean Energy Ministerial-processen, hvor vi f.eks. arbejder sammen om at skabe et globalt forum for udvikling og udbredelse af elbiler.

På COP21’s åbningsdag lancerede Danmark, USA og en række andre lande Mission Innovation – et nyt program som skal puste nyt liv i offentlig og privat innovation med det formål at gøre ren energi billigere. Det internationale samarbejde er af afgørende vigtighed, men jeg oplever også frugtbare dansk-amerikanske partnerskaber på lokale niveauer. Det er således altid en stor glæde for mig at byde amerikanske byplanlæggere velkommen til København, når de kommer for at opleve, hvordan København er blevet en af Europas grønneste hovedstæder.

Det er også en sand fornøjelse at høre fra hjemvendte danskere, som selv har oplevet progressive amerikanske klimatiltag, f.eks. i min egen hjemstat, Massachusetts, men også i mange mindre amerikanske byer.

Efter at ledere og repræsentanter fra næsten alle klodens lande var samlet i Paris, har vi nu en historisk mulighed for at opnå en vidtrækkende og holdbar klimaaftale. Vi har den politiske vilje og befolkningernes opbakning, men en god aftale kræver stadig, at vi mødes med en pragmatisk tilgang. Det er tid til handling.