Derfor bygger Ungarn grænsehegn
Ungarn er i gang med at bygge et hegn mod grænsen til Serbien. Men hvem siger, at et hegn kun adskiller? Det kan også bruges til at samle og forene.
Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.
»Vores er et lille land, så vi må undgå at blive overrendt af fremmede. For mange flygtninge vil skade vores land både økonomisk og kulturelt.«
Denne konstatering er ikke den ungarske ministerpræsidents, Viktor Orbáns. Ej heller er det et slogan hentet fra Dansk Folkepartis værktøjskasse i forbindelse med folketingsvalget i år.
Derimod er der tale om et (af mig lettere omskrevet) citat*) af den tidligere danske statsminister Anker Jørgensen (S), som under valgkampen i 1987 havde fornemmet en stemningsændring blandt sine vælgere og derfor valgte at gøre løftet om begrænsning af indvandring til et af de vigtigste temaer i sin valgkampagne.
Den stadigt stigende tilstrømning af migranter via den vestbalkanske rute stiller i denne tid Ungarns befolkning og de ungarske myndigheder over for en særdeles vanskelig opgave.
Flere end over Middelhavet
Ved udgangen af juli havde 100.000 personer passeret den ungarske grænse ulovligt, og ifølge oplysninger fra Frontex (det europæiske grænseagentur) kommer der allerede nu flere migranter til Europa via den vestbalkanske rute end via den centrale rute over Middelhavet.
Et hegn ikke blot adskiller. Det samler og forener også. Det forener således i de tilfælde, hvor det beskytter et fællesskab mod udefrakommende.
På baggrund af de seneste års erfaringer er der grund til at formode, at antallet af migranter, der kommer via Balkan, vil stige yderligere i løbet af efteråret. Hvis der ikke resolut tages forholdsregler, vil antallet af illegale migranter i Ungarn ved udgangen af året kunne nå op på 250-300.000.
Målinger viser, at for omtrent 90 pct. af de migranter, der rejser ind i Ungarn, er Ungarn ikke det endelige mål.
Rejsen går videre
Mange af dem rejser nemlig videre mod vest eller mod nord, efter at de er blevet registreret i Ungarn. Denne registrering foretager de ungarske myndigheder i alle tilfælde, og landet opfylder hermed sine forpligtelser i henhold til Dublin-konventionen.
Eftersom der kan gå længere tid, inden det i Den Europæiske Union lykkes at få udarbejdet holdbare løsninger på migrationsproblemet, har det været nødvendigt at tage øjeblikkelige skridt til at håndtere den dramatiske situation, der er opstået ved den serbisk-ungarske grænse. Det er den ungarske regerings opgave at beskytte landets grænser mod personer, der krydser grænserne ulovligt.
Ungarns grænse til Serbien er samtidig Den Europæiske Unions ydre grænse, og med grænsehegnet, som ifølge planerne skal stå færdigt inden slutningen af august, beskytter landet således også en af EU’s grænser.
Legal indrejse hindres ikke
Den midlertidige lukning af grænsen strider hverken imod internationale traktater eller EU-retten, for legal indrejse i landet kan fortsat ske uden hindringer.
Ungarns regering har taget initiativ til, at der afholdes en international konference, som landet gerne vil være vært for, og som tænkes gennemført med deltagelse af EU’s medlemslande, landene på Vestbalkan og Tyrkiet samt repræsentanter for EU’s og FN’s ansvarlige organer.
Konferencens mål er, at EUlandenes og unionens institutioners og agenturers regionale rolle og involvering øges, og at det operative samarbejde mellem de myndigheder, som medvirker i indsatsen mod den illegale migration, styrkes.
Konferencens mål er samtidig, at der ydes en effektiv støtte til landene på Vestbalkan og til Tyrkiet, og at disse lande i den forbindelse anspores til at leve op til de forpligtelser, de tidligere har påtaget sig.
Det Europæiske Råd traf i juni beslutning om konferencens afholdelse, og Ungarn har da også officielt bedt om Danmarks opbakning, dels til at konferencen afholdes snarest muligt, dels til at udfaldet af den bliver så seriøst som muligt.
Et hegn ikke blot adskiller. Det samler og forener også. Det forener således i de tilfælde, hvor det beskytter et fællesskab mod udefrakommende.
Indre og ydre grænser
Man vil næppe nogen steder kunne finde et citat, der illustrerer det bedre end dette, der kan ses i kunstmuseet Louisianas have på en tavle i tilknytning til udstillingen ”Afrika”, der stiller skarpt på arkitektur, kunst og kultur på det afrikanske kontinent:
»I mange afrikanske landområder markerer hegn de ydre og indre grænser af en landsby. Hegnet adskiller og forener. Det adskiller dem, der bor inde i landsbyen, fra dem, der bor udenfor og sommetider er fjender – og det forener landsbyens beboere. Inde i landsbyen kan området yderligere underinddeles med hegn omkring hver husstand og endda inden for den enkelte husstand, hvor det skaber skel mellem medhustruer eller mellem forskellige generationer.«
Den kontrast, der er skabt i Louisianas have, er grænseløs. Man står her på et bakkedrag i en af verdens måske roligste kulturelle haver, der er fuld af fred og velstand, og herfra ses Skånes kyst, der strækker sig på den anden side af grænsen og kappes med kysten her om fred og velstand. Samtidig har museets kuratorer formået at fremtrylle en verden, hvor det er nødvendigt at adskille folk fra hinanden, ikke blot mellem to landsbyer, men også inden for familien.
Den Europæiske Unions sydlige grænser befinder sig et eller andet sted midtvejs mellem Øresund og Afrika. Også hvad nødvendigheden af hegn angår.
*) Citatet fra Anker Jørgensen lyder i sin helhed: »Danmark er et lille land, så vi må undgå at blive overrendt af fremmede. For mange flygtninge vil skade Danmark både økonomisk og kulturelt.« (Anker Jørgensen, Socialdemokratiets daværende formand – i Jyllands-Posten den 6. september1987).