Spionforfatteren, der kunne se fremtiden

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Før Tom Clancy blev internationalt kendt, arbejdede han som forsikringssælger i Baltimore og drømte om at blive forfatter. Da han udgav sin første bog ”The Hunt for Red October” i 1984 (udgivet på dansk med titlen ”Jagten på Røde Oktober” i 1986), blev drømmen pludselig til virkelighed, og manden med pilotsolbriller og baseballkasket blev fast inventar på bestsellerlisterne.

Tom Clancy trak på sin kolossale viden om militærteknologi og blev ophavsmand til en ny genre: teknothrilleren. I hans romaner stifter læseren bekendtskab med sådan noget som varmesøgende sensorer og MAD-antenner* (som er gode til at finde undervandsbåde med), vertikale temperaturgradienter** og farekilder som vindbårne giftdampe (til at undersøge virkningen af kemiske våben) samt russiske T-80 og kinesiske M-90 (kampvogne).

Tom Clancys begejstring for de uendelige fremskridt inden for krigsteknologi blev kun opvejet (eller i hvert fald næsten opvejet) af de uhyre spændende begivenheder i bøgernes handling, som han udtænkte. Efterhånden som Tom Clancys romaner har fortonet sig i udgivelseshistoriens bakspejl, har de selvsamme handlinger antaget en uhyggelig karakter og givet den gamle kliché ”virkeligheden overgår somme tider fantasien” en ny drejning.

Tom Clancy døde for nylig i en alder af 66 år. I det følgende skal vi se tilbage på, hvordan denne mesterlige spionforfatter formåede at forudsige nogle af de mest usandsynlige, overraskende begivenheder på den geopolitiske scene gennem de seneste 20 år.

Terrorangrebene den 11. september 2001: I den officielle rapport om hændelserne den 11. september 2001 – ”9/11 Commission Report” – går eksperter og embedsmænd i rette med personer i den amerikanske sikkerhedstjeneste på grund af det, der beskrives som en utrolig mangel på fantasi. Hvordan kan det være, spurgte de, at ingen forudså, at terrorister kunne hamre fly ind i høje bygninger og anrette ufattelige ødelæggelser, især når selveste Tom Clancy havde forudsagt just det?

I hans roman ”Debt of Honor” fra 1994 (udgivet på dansk med titlen ”Æresgæld” i 1996) går Japan med ultranationalister i spidsen og efter at have skaffet sig atomvåben i krig med USA med det formål at genetablere ”den storasiatiske kollektive velfærdssfære”***.

Efter Japans nederlag til USA – selvfølgelig takket være ikke mindst den indsats, som Tom Clancys ”überhelt”, Jack Ryan, leverede – beslutter piloten på et Boeing 747-fly fra Japan Air Lines at hamre sit fly ind i kongresbygningen, Capitol, mens Kongressens to kamre var samlet, og dræbe næsten hele den amerikanske regering.

På den baggrund noteres det vemodigt i rapporten, at »hverken efterretningsvæsenet eller flysikkerhedseksperter analyserede systemiske forsvarsmekanismer i et fly eller mod terroristkontrollerede fly, det være sig på selvmordsaktion eller andet«. Som rapporten afslører, læste personer, der forestod USA's sikkerhed, Tom Clancy og kendte hans forudsigelser, men tog dem aldrig helt alvorligt:

»(Terrorbekæmpelsesmedarbejder i Clinton-regeringen) Richard Clarke fortalte os, at han var bekymret over den risiko, der var forbundet med fly i henseende til at beskytte OL i Atlanta i 1996, Det Hvide Hus og G8-topmødet i Genova i 2001, men sin bekymring tilskrev han snarere Tom Clancys romaner end efterretningsvæsenets advarsler.«

Den mellemøstlige-latinanamerikanske forbindelse: Det var en plan, som fra det øjeblik, den kom til offentlighedens kendskab i 2011, lignede noget, der var taget lige ud af en spionroman. Iran håbede – i samarbejde med det mexicanske narkokartel Los Zetas – at kunne myrde den saudiarabiske ambassadør i USA, mens han sad og spiste på den prominente Café Milano i Georgetown-kvarteret i Washington.

For at kunne udføre planen rekrutterede den iranske revolutionsgarde en iransk-amerikansk brugtvognsforhandler fra Corpus Christi i Texas. Denne kontaktede et medlem af kartellet for at få det til at udføre mordet. Hvis det Zetas-medlem, som Mansour Arbabsiar, der havde fået amerikansk statsborgerskab, henvendte sig til, ikke havde været meddeler for det amerikanske narkopoliti (DEA), kunne planen meget vel være blevet til virkelighed.

Selv om et sådant fornuftsægteskab mellem en af USA's fjender i Mellemøsten og et latinamerikansk narkokartel lyder usandsynligt, havde Tom Clancy allerede udtænkt et sådant scenario, om end med enkelte mindre forskelle. I ”The Teeth of the Tiger” fra 2003 (udgivet på dansk med titlen ”Tigerens kløer” i 2005) går islamiske terrorister i samarbejde med et mexicansk kartel om at tage til USA og foretage en række angreb på indkøbscentre.

Under et møde på en café i Wien mellem et kartelmedlem og en af terroristerne begynder de to mænd at lægge planer mod USA. Som tak for adgang til de europæiske markeder via islamistiske netværk vil kartellet hjælpe med at få terrorister ind i USA. »Vi har sammenfaldende interesser,« siger Mohammed til repræsentanten for kartellet, Pablo. »Vi har en fælles fjende.«

Angrebet på Osama bin Laden: Da amerikanske specialstyrker langt om længe fandt frem til og dræbte Osama bin Laden i 2011, blev verden chokeret over at høre, at terrorlederen faktisk ikke havde tilbragt sine sidste år i afsondrethed i en hule et eller andet sted på grænsen mellem Afghanistan og Pakistan. Faktisk havde han boet i en fin ejendom et stenkast fra en stor militærbase.

I thrilleren ”Dead or Alive” fra 2010 fortæller Tom Clancy om forsøgene på at spore en anden terrorleder – kaldet Emiren – med en åbenlys lighed med Obama bin Laden. Da amerikanske styrker langt om længe finder manden, har også han skjult sig lige for øjnene af andre i nærheden af en storby. I Tom Clancys version er byen Las Vegas, ikke Abbottabad, men forfatteren forstod ikke desto mindre, at det ofte er nemmere for en terrorleder at gemme sig på det mest uventede sted.

Den russisk-georgiske krig: Selv om Tom Clancy skabte sig et navn gennem sine romaner, var det et af de videospil, som han lægger navn til, der tegner sig for hans mest fremsynede spådom. ”Ghost Recon”, der blev udgivet i 2001, forudskikker en russisk invasion i Georgien i 2008, da nogle nationalister i Kreml forsøger at genskabe det sovjetiske imperium. Forudsigelsen viste sig at være uhyggeligt sand – og var kun et par måneder forkert på den.

I ”Ghost Recon” ruller de sovjetiske kampvogne over grænsen i april; i den rigtige krig gjorde de det i august. Selv om det hævdes, at Tom Clancy ikke har haft meget at gøre med videospilserien, der bærer hans navn, er forudsigelsen ikke desto mindre uhyggelig for en serie, der er inspireret af manden, der forsøgte at løfte sløret for risikofyldt spionage og krig.