Drop fodbold-VM i Qatar
Fifa vil flytte fodbold-VM i Qatar fra sommer til vinter i 2022. Uanset hvad man ender med at beslutte, bliver fodboldsporten den store taber.
Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.
Hvad kan man egentlig gøre for at få den skøre idé om VM-fodbold i Qatar til at tage sig knap så skør ud? Tja, hvis man er Joseph ”Sepp” Blatter, præsident for det internationale fodboldforbund, Fifa, lægger man verdensmesterskabet om vinteren i stedet for om sommeren. At et vinter-VM måske er en endnu større udfordring end et sommer-VM, ved han åbenbart ikke.
Beslutningen om at gøre Qatar til værtsland for verdensmesterskabet i fodbold i 2022 var måske den mest bizarre beslutning i Fifas historie. Indtil den blev truffet, havde hvert eneste værtsland været en nogenlunde god fodboldnation med et indbyggertal, der var større end det samlede antal tilskuere i turneringen. I dag har Qatar omtrent samme indbyggertal, ca. 1,8 million, som Uruguay havde, da det lagde græs til det første verdensmesterskab i fodbold i 1930. Men dengang lå tilskuertallet under 600.000; ved seneste VM i fodbold i Sydafrika i 2010 var tilskuertallet 3,2 millioner.
Enten skal en masse mennesker tage til Qatar for at leve op til det tal, eller også skal qatarerne hver især gå til en masse kampe. Til forskel fra de fleste andre har de formentlig råd til det. BNP pr. indbygger er på vej mod 100.000 dollars – ca. 550.000 kr. (BNP pr. indbygger i Danmark er ca. 320.000 kr. i løbende priser ifølge Den Internationale Valutafond, red.) Det er heller ikke, fordi der er rift om at flyve til Qatars hovedstad, Doha; kun et mindre antal luftfartsselskaber flyver dertil fra steder uden for regionen.
Klimaet har været en anden iøjnespringende knast. Qatarerne lovede at opføre stadioner med aircondition, men de har måske overset den kendsgerning, at meget af det sjove ved VM foregår uden for stadion, på gader og torve i værtsbyerne, hvor folk synger og hujer, sparker bold og ser kampe på storskærme til ud på de små timer.
Forglemmelsen er forståelig. Der er ikke meget gadeliv i hovedparten af de nye byer, der er skudt op i Golf-området på det seneste. Alt det sjove sker på private områder, i klubber, på restauranter og hoteller. De lokale suser rundt i dyre biler, og de eneste mennesker på gaden – især når heden trykker om dagen – er oftest gæstearbejdere af hankøn. Tit har de end ikke et fortov at gå på.
At få skabt fest i gaden til VM bliver noget af en opgave for Qatar, der vil investere 200 mia. dollars i forberedelserne til verdensmesterskabet. De mange velhavende erhvervsfolk, hvis virksomheder opkøber tusindvis af billetter, drager selvfølgelig ikke ud på gader og stræder, men de har ikke patent på fodbold.
Disse hold er sjældent glade, når deres kostbare spillere tager hjem for at spille for deres egne lande; dermed er der nemlig yderligere risiko for, at de bliver skadet, men at lægge VM midt i deres spillesæson, når spillerne formodes at toppe formmæssigt.
Det første skridt – at flytte turneringen til vinterperioden – har nu fået det betydningsfulde blå stempel af Blatter, der har været Fifas præsident i de seneste 15 år. Hans beslutning har vakt vrede hos de virkelige magtfaktorer i fodbold: de topprofessionelle hold. Et er, at disse hold sjældent er glade, når deres kostbare spillere tager hjem for at spille for deres egne lande; dermed er der nemlig yderligere risiko for, at de bliver skadet, men at lægge VM midt i deres spillesæson, når spillerne formodes at toppe formmæssigt og deltage i op mod fem indbringende mesterskaber, svarer til, at Fifa stjæler en del af afkastet fra nogle meget store investeringer.
Af samme årsag kunne henlæggelsen af VM til vinterperioden imidlertid føre til bedre fodboldkampe under VM. Når hold, der tæller masser af topspillere, ikke formår at leve op til forventningerne i turneringen, som det skete for Frankrig, der blev slået ud efter den indledende runde i 2002, kaster iagttagere ofte skylden på den august-maj-plan, som de fleste storklubber i Europa spiller efter. Spillerne holder normalt fri i et par måneder hen over sommeren for at komme til kræfter. Har de ikke mulighed for det, viser resultatet sig somme tider.
Det virkelige problem i forbindelse med at henlægge turneringen til vinter-perioden har dog noget at gøre med dens succes, både for Fifa og for foldboldsporten selv. Sportstilhængere følger normalt mere end én sportsgren. Om vinteren er der gang i adskillige sportsgrene ud over fodbold: amerikansk fodbold, basketball, ishockey og i 2022 vinter-OL. Omvendt falder sommer-VM sammen med den monotone midterperiode i baseballsæsonen, nogle billøb, nogle få internationale cricketkampe og ikke meget mere af international interesse.
Resultatet er, at et fodbold-VM om vinteren vil betyde alvorlig konkurrence om tilskuernes opmærksomhed. Vil amerikanerne zappe væk fra NFL-slutspillet for at se Iran spille mod Tunesien? Vil kineserne zappe væk fra NBA-turneringen for at se Belgien spille mod Ecuador? De, der måske ville have set en kamp eller to om sommeren – og eventuelt være blevet virkelige fodboldfans – vil muligvis vælge noget andet.
For mange fans er det også vanskeligere at rejse om vinteren. De fleste lande – undtagen på den tyndt befolkede sydlige halvkugle – har skoleferie om sommeren. I Europa, der har det største underlag af fodboldfans, som har penge nok til at rejse til Qatar, har mange store lande nogenlunde fastlagte ferieperioder om sommeren. Så mange fans beslutter måske at blive hjemme, hvis alternativet er at tage til et kulturelt konservativt land uden en masse velkendte attraktioner ud over selve VM.
Det forekommer meget sandsynligt, at tilstrømningen af turister til Qatar vil ligge langt under de 300.000, der rejste til Sydafrika under VM i 2010. Det kan godt være, at qatarerne sikrer Fifas billetsalg ved at fylde lægterne, selv om det er de samme qatarere, der fylder op. Der, hvor Fifa står til at tabe, er i spørgsmålet om transmissionsindtægter. Hvis færre mennesker ventes at se kampene, bliver det mindre attraktivt at reklamere, og tv-selskaberne vil ikke betale så meget for at vise kampene.
Det får næppe Fifa-lederne til at rynke panden. De vil stadig blive behandlet fyrsteligt i Qatar, og de har måske tilmed fået en pæn anerkendelse for at pege på værtslandet. Her er det kun fodboldsporten, der bliver taber.