Kan Yemen overleve endnu en katastrofe?
I Yemen har mere end 100.000 mistet livet i krigshandlinger, og et endnu større antal er døde af sult og sygdomme siden 2015. FN og selv krigens parter frygter, at det vil blegne, hvis coronavirussen får frit spil.
Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.
Allerede i marts 2015, da den saudisk ledede koalition påbegyndte sin militære intervention, var Yemen det fattigste land i Mellemøsten. Fem år senere er det et af de fattigste lande i verden. Mere end 24 mio. har brug for nødhjælp, og mere end halvdelen af alle familier er i akut nød. Mindre end halvdelen af Yemens i forvejen få sundhedsklinikker er…