Jeg var den perfekte anorektiker, men tre bogstaver blev min redning: pyt
Uoverskueligt. Urimeligt. Umuligt. Når anoreksi fylder hele ens tankegang, føles det, som om der ikke er nogen udvej.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg husker pladen med chokolade. Min far skubbede den opfordrende hen til mig. »Du var da så vild med chokolade engang,« sagde han uforstående.
Jeg tror aldrig, det rigtigt gik op for mine forældre, at jeg var syg – for jeg var perfekt. Vellidt i skolen og hjælpsom i hjemmet. Pigen,der altid var der, men som ingen lagde mærke til. Til forskel for mine…