DF ude på et skråplan

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Søren Espersen påpeger i JP 1/2 helt berettiget, at FN er ude på et skråplan: Under halvdelen af FN’s Menneskerettighedsråds 47 medlemslande har frie politiske og civile rettigheder. Alligevel er det hertil, hele verden henvender sig vedr. overtrædelse af FN’s menneskerettigheder.

Som SE skriver, er den egentlige årsag FN’s generalforsamling, som efterhånden slet ikke kan tages seriøst: Ingen af de 11 værste lande fik under tre fjerdele af generalforsamlingens 193 stemmer. Alle har lige stemmeret, alt er åbenbart lige godt.

FN’s Sikkerhedsråd er af historiske årsager, og med vetoret for hver enkelt: USA, Rusland, Kina, UK, Frankrig. To af disse er despotier, der senest har nedlagt veto mod alle muligheder for at nå til en mindelig løsning i Syrien. Resultatet ses i dag.

Hvis sikkerhedsrådet skulle sammensættes efter aktuelle forhold, ville det blive USA, Kina, Japan, Indien og EU. Men hvis vetoretten opretholdtes, ville vi være lige vidt, så længe demokrati ikke er en ufravigelig betingelse for så megen magt. FN har udviklet sig til en blindgyde, hvor humane hensyn underlægges politisk kyniske despoters magt.

Men efter FN-ræsonnementet rabler det for Søren Espersen, næstformand og udenrigsordfører for Dansk Folkeparti, formand for Danmarks Folketings Udenrigspolitisk Nævn: » (...) skabe et nyt fællesskab (…) som skal have til formål at tjene Vestens interesser. I dette nye samarbejde ville der yderligere blive plads til lande som New Zealand, Australien, Israel, Japan – og om muligt Rusland.«

Har DF da slet ikke opdaget, at Rusland igen er blevet en étpartistat, hvor frie politikere og journalister trues, retsforfølges, fængsles, prygles eller dræbes til tavshed? Statslige medier udspyr dagligt en strøm af ”alternative fakta” til russerne og til hele verden:

Alt vestligt lægges nu for had og mistænkeliggøres: Nato og USA udskriges som den store fare. Vestlige, demokratiske organer hackes, rygter udspredes. Små (store?) trolls” sidder ustandseligt på vagt og udspyr fake news og falske læserbreve, også til lille Danmark (hvilket jeg har erfaret helt personligt).

Putins soldater uden kendetegn besatte Krim, stjal Ukraines flåde og erklærede Krim hjemvendt til moderlandet. De besatte Østukraine og forhindrer Ukraines tilnærmelse til EU. Rusland har kidnappet estiske grænsevagter og ikke blot hacket Estlands it-systemer, men fået dem til at gå i sort.

Folkenes selvbestemmelsesret knæsat af netop FN inkluderer selvfølgelig eget valg af forbundsfæller og forsvarsbrødre. Men Rusland insisterer nu på sit ældgamle princip om retten til at diktere nabolandenes politik. Rusland meldte sig 16/11 2016 ud af Den Internationale Straffedomstol i Haag. Hvorfor mon?

Ruslands hacking/underminering af USA’s præsidentvalg synes ikke at påvirke DF’s politik. Hvordan kan intelligente mennesker i frie, demokratiske, sekulære samfund falde for den platte retorik og misinformation, der udgår fra Putins Rusland?

Mange vestlige, europæiske, endda danske beundrere er meget kristelige, ofte katolikker. De ser vel Putin som det store lys, fordi han p.t. støtter den østromersk-ortodokse kirke. Det gjorde han bare ikke i sin mangeårige karriere i KGB. Men lige nu er det opportunt, da det indrullerer hele ”den russiske folkesjæl”.

Søren Espersen anbefaler, at vi nedtoner vort FN-engagement og i stedet fokuserer på ”de vestligt orienterede, sekulære kredse, vi allerede har – eksempelvis Nato”. Helt enig. Dér befinder Rusland sig bare slet ikke (modsat måske i 1990’erne): Putins Rusland er hverken vestligt orienteret, sekulært eller demokratisk.

Ja, FN er ude på et skråplan. Men det er DF også, hvis det fremturer som naive Putin-lovers.