Uacceptabel postlevering

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er absolut på høje tid, at vore folkevalgte politikere rusker op i den totalt uacceptable postlevering, vi har fået i Danmark gennem 2016, og som gør forholdene yderst besværlige for erhvervsdrivende i Danmark.

Som privat virksomhed, der behandler patientfølsomme data, er man i Danmark i mange tilfælde henvist til at anvende almindelig brevpost, og dermed lægger man en stor del af ansvaret for virksomhedens drift i hænderne på PostNord.

I indslag i den seneste uge i landsdækkende radio kunne man høre PostNords adm. direktør, Peter Kjær Jensen, bedyre, at PostNord lever op til de ministerielle krav om, at 93 pct. af postleveringerne skal være ude til tiden. Det betvivler jeg på det kraftigste og vil ønske, at vore folkevalgte politikere vil efterprøve dette forhold nærmere.

Nu frankerer vi breve til patienter med quickporto til minimum 27 kr. pr. stk. og afleverer disse på et postkontor i en dertil indrettet quickbrevkasse inden den anførte frist for omdeling den efterfølgende dag. Men vi oplever aldrig, at brevene er ude dagen efter.

Problemet er imidlertid, at hvis vi ikke frankerer med quickpostporto, kan der i mange tilfælde gå 10-14 dage, før brevene er omdelt. Det samme sker desværre med post, som vi modtager, hvor der ofte indleveres 10-14 dage gammel post med henvisninger i papirform. Dette påvirker naturligvis den ventetidsforpligtelse, man har som privat leverandør af sundhedsydelser.

Vi har gentagne gange klaget til PostNord over denne uacceptable postleverance. Første gang modtog vi et personligt, venligt og imødekommende svar med forklaring om strukturelle ændringer i PostNord, og at der var stor forståelse for, at »din oplevelse af postforsinkelse ikke er acceptabel« osv.

Ved næste henvendelse finder man imidlertid ud af, at der blot er tale om et standardbrev, for man modtager blot et nyt brev med nøjagtig samme ordlyd. Man bliver helt i tvivl om, hvorvidt fr. Bertram (brevets afsender) findes i virkeligheden.

I virkeligheden bør alle private virksomheder, der behandler personfølsomme data, tillades – på samme vis som alle offentlige instanser – at kommunikere direkte med borgere via digital post uden at skulle indhente tilladelse til dette først. Mange borgere/patienter henter post i deres almindelige postkasse én gang ugentligt og ”forventer” nærmest, at al kommunikation vedrørende sygdom/sundhed og anden post med personlige oplysninger kommer i e-Boks eller digital postkasse.

Det er stærkt påkrævet, at vore politikere tager hånd om disse yderst kritisable forhold.