Problemerne ved det multikulturelle samfund springes elegant over

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forfatter Egon Clausen fra Charlottenlund advarer 8/8 mod den omsiggribende afstandtagen fra det multikulturelle samfund. Desværre refererer EC med sine eksempler til de elementer, der stort set er problemfri, mens problemerne springes let og elegant over.

Pizzeriaerne har vi haft i Danmark i mange år, og taget i betragtning at de oprindelige var startet af italienere, hvis mest eksotiske træk var charme og en katolsk grundholdning, var der ikke så meget at skulle tilpasse sig. Hverken fra deres eller vores side.

Det er i modsætning til nutidens indvandrere, der kommer med fremmed religion, fremmed påklædning, fremmed sprog – og en hel del af dem har intet ønske om at tilpasse sig forholdene her i landet. Tværtimod ønsker mange særbehandling ved fx at insistere på kvindernes heldækkende påklædning, også selvom de lange ærmer udgør en hygiejnisk risiko for andre, hvis de benyttes af sundhedspersonale eller ved fødevaretilberedning.

Mange danskere har indvandrede forfædre og -mødre. Alligevel taler vi alle sammen dansk og opfatter dansk som vores modersmål. Men vores aner kom jo også fra Europa. Anderledes med en del af de indvandrere og efterkommere, der har rødder i Mellemøsten, Afrika og fjernere ikke-vestlige egne. Dem kan man høre påstå, at de fx er libanesere, selvom de har dansk statsborgerskab og taler med aarhusiansk accent.

Eller de vælger at tale ”dansk sprog”, hvilket er et kunstprodukt, hvor man må sige, at Google Translates dansk er mere korrekt. De vil – i 3. generation – ikke Danmark og giver på mange måder indtryk af, at de foragter alt dansk.

Ret til at klæde sig ”muslimsk”

EC nævner også religionen, og at folk melder sig ud af den danske folkekirke til fordel for fx buddhisme. Men buddhisme er ikke specielt problematisk i samfundet. Dels er der ikke mange buddhister i Danmark, dels stiller de ikke krav om, at alle andre skal tilpasse sig.

Muslimer – hvoraf langt de fleste kommer udefra – har tit langt større krav. Ret til at klæde sig ”muslimsk” i enhver sammenhæng, ret til ikke at beskæftige sig med udvalgte emner i skolerne, ret til ikke at være i nærheden af, hvad de ser som urene fødevarer, fx.

Indimellem ville jeg ønske, at de mennesker ville benytte retten til at bo i et andet land. Hvis jeg flyttede til et muslimsk land, ville jeg jo ikke medbringe en vinkælder og 12 flasker whisky. Man respekterer sine nye landsmænd og tilpasser sig.

Kære Egon Clausen, tag en tur ud i virkeligheden, fx til Nørrebro station eller et af de andre steder, hvor rigtigt mange, især kvinder, går i ”muslimsk nationaldragt”, og hvor en stor del hellere følger koranens bud end lovene, der er vedtaget i Folketinget. Berigelse? Næh, egentlig ikke.