Om forberedelse i folkeskolen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som lærer i folkeskolen ser jeg forberedelsen til undervisningen som helt essentiel og fundamental for en god undervisning. Jeg vil gerne forsøge at udbrede kendskabet til, hvad der ligger i begrebet “forberedelse”, og hvorfor det bekymrer mig, at man i mediebilledet kun dyrker en meget snæver forståelse af begrebet.

Forleden morgen hørte jeg næstformanden i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, udtale, at det kneb for lærerne at have tid til at forberede sig med den nye arbejdstid. Det har hun ganske ret i.

Effektmålinger og inklusion

Vi har fået markant flere opgaver, f.eks. at implementere den nye og på mange måder udmærkede skolereform, et nyt sæt fælles mål i alle fag, der skal omsættes til forståelige læringsmål for eleverne, effektmålinger og øget fokus på inklusion af elever, der tidligere hørte til specialskoleafdelinger.

Derudover har vi fået væsentligt flere undervisningstimer (ofte 25 lektioner pr. uge) og med samme forberedelsestid som tidligere år. Det er let at se, at der er tale om en ”effektivisering” (læs: besparelse) af lærernes arbejde. Samtidig har KL og regeringen valgt, at vi nu skal normaliseres, så vi arbejder lige meget alle uger/dage hele året rundt uanset opgavernes størrelse. Der er altså ikke taget hensyn til de perioder, hvor vi skal udarbejde årsplaner, elevplaner, fordybelsesuger og skolehjemsamtaler, der traditionelt hører til de mere forberedelsestunge i et skoleår. Alt skal nås inden for samme tidsmæssige ramme. Fleksibiliteten er væk.

Mange steder er lærernes forberedelse heller ikke blevet samlet til sammenhængende perioder af dagen, men er ”hakket op i små bidder” med en time hist og her mellem møder, undervisning, pausevagter, vikartimer etc.

Vurdering via stikprøver

”Forberedelse” handler ikke bare om at sætte sig ind i, hvilken side vi er nået til i skolens bogsystem, som man kan fristes til at tro, når man lytter til de danske medier.

Det betyder også, at vi skal efterbehandle og evaluere undervisningen, herunder rette og kommentere elevernes opgaver og test, der igen kan give grundlag for at tilrettelægge en spændende og udfordrende undervisning, der passer til den enkelte elevs faglige niveau, opstille nye læringsmål for klassen og for den enkelte elev. Konsekvenserne af den nye arbejdstid, der trådte i kraft 1/8, er altså blandt andet, at vi har svært ved at nå at få evidens for elevernes faglige niveau. Vi må basere den faglige vurdering på stikprøver og ”fornemmelser” for, hvor eleven er netop nu. Stik mod intentionerne i skolereformen.

Ikke tid til fælles forberedelse

Læringsmiljøet bliver bedre, når der er fælles forståelse af metoder og pædagogik omkring en skole, en klasse eller en elev, men en fælles forståelse på en skole kræver samarbejde og mulighed for fælles forberedelse.

Som jeg forstod KL, var disse ting netop målet, da de indførte arbejdstidsaftalen, hvor lærerne skal have fuld tilstedeværelse på skolerne, for så kan lærerne sammen forberede sig inden for denne 8 til 17-ramme. Desværre har det vist sig, at der mange steder ikke er tid til denne fælles forberedelse og samarbejde pga. de mange ekstra undervisningslektioner og den længere skoledag for eleverne.

Lærerne har simpelthen ikke mellemtimer på samme tid.

Forberedelsen skal også bruges til samarbejde og information til og fra forældre om, hvad vi laver i skolen netop nu, og hvor vi er på vej hen. Alt dette er logik for burhøns. Der, hvor kæden hopper af, er, når man vil ”løfte” skolen med en spændende reform og så skærer ned på den forberedelse, der skal gøre reformen mulig.

Forberedelse er alfa og omega, hvis vi skal have en folkeskole i verdensklasse. Som det er nu, kan vi ikke leve op til loven, kvaliteten af undervisningen forringes, og eleverne bliver ikke løftet. Og så har jeg slet ikke berørt et andet vigtigt element af forberedelsen, nemlig nytænkning og udvikling af undervisningen og lærerens egen faglige opdatering af den nyeste viden inden for faget.

Mangler reel debat om skolen

Hvor ville det være befriende, hvis medierne gav andre skoleforskere end Niels Egelund mulighed for at give deres mening til kende om, hvordan en skole i verdensklasse skal gennemføres inden for de rammer, som KL og regeringen har stukket ud, så vi kunne få en reel debat og belysning af folkeskolens situation, ikke mindst hvad begrebet ”forberedelse” er efter den 1. august 2014.

DR’s nye serie om ”Folkeskolen forfra” kan måske være med til at belyse ovenstående problematik.