Folkekirkens vigtige liv i landsognene

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Menighedsrådsformanden og præsten i Rejsby Sogn gør sig i JP 1/12 overvejelser om at melde sig ud af Landsforeningen af Menighedsråd. Det er jeg selvfølgelig ked af at læse, ikke mindst da de bl.a. henviser til min person som årsagen. I deres indlæg står kirkeminister Manu Sareen og jeg som fortalere for at lukke kirker på landet og for urbaniseringen generelt, men i min optik er der sket en meget uheldig sammenblanding af diskussionerne om kirkelukninger i København og folkekirkens position i landsognene.

Jeg har aldrig »støttet ministeren i hans trusler om at lukke kirker« og heller ikke udtalt mig til støtte for konkrete sognestørrelser som kriterium for, om en kirke skal lukkes.

Tværtimod har jeg ved enhver given lejlighed fremhævet, at der må skelnes skarpt mellem den københavnske situation og situationen på landet. Derfor var jeg også mere end ærgerlig over, at kirkeministeren koblede ministeriets afgørelse i den københavnske sag med en udtalelse om, at landsogne under 200 medlemmer skulle analyseres. Jeg mener nemlig, at det er en meget alvorligere ting at lukke en middelalderkirke end en relativt ung bykirke, hvor der er 500 m til næste kirke.

Udviklingen på landet

Jeg kan heller ikke genkende billedet af mig som urbaniseringsbegejstret. Jeg begræder den faktisk, men samtidig erkender jeg den som et vilkår. Jeg er vokset op helt derude, hvor kragerne vender, og derfor berører det mig dybt, hvad der sker i disse år med landbosamfundene. Der, hvor jeg kommer fra, er både skolen og brugsen og købmanden lukket for længst, og rutebilen kører heller ikke længere, så jeg støtter bestemt ikke urbaniseringen og den skævhed, den medfører, men jeg erkender, at den er der, og at det er et vilkår, vi i folkekirken må arbejde ud fra.

Med de præciseringer af mine holdninger til kirkelukninger og urbaniseringens vilkår håber jeg, at menighedsrådet vil fastholde sit medlemskab af Landsforeningen af Menighedsråd.