Klimaforandringer og det brede perspektiv
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Storbritanniens Meteorologiske Institut er en af hovedbidragsyderne til evalueringsrapporten fra FN’s klimapanel, IPCC. Vi lever i en verden under forandring. 2012 var et af de varmeste år, der er målt nogensinde – en fortsættelse af den tendens, som vi længe har set i vores klima.
I takt med at CO2-niveauerne fortsætter med at stige, begrænser disse forandringer sig ikke kun til globale temperaturer. Hvis vi holder det brede perspektiv for øje, ser vi konstant beviser for en verden, der er ved at ændre sig med stigende vandstande, smeltende is i Arktis og synkende iskapper.
Det kan ofte være alt for nemt at fokusere på de små detaljer og lukke af for de store problemer.
Omkostningsfulde klimaforhold
Bevismaterialet er ubestrideligt. Observationer på tværs af klimasystemerne fra målinger på land, til havs og til internationale satellitter viser alle en planet under opvarmning. De grundlæggende fysiske principper er ubestridelige; CO2 indfanger stråling og varmer planeten op. Hvis vi øger CO2-niveauet i atmosfæren, vil temperaturerne stige, og en varmere verden vil blive et mere udfordrende sted for os at bo.
I 2012 og igen i år har mange steder i verden oplevet skadelige og omkostningsfulde ekstreme klimaforhold; fra voldsomme hedebølger, tørker og skovbrande til ekstrem kulde, voldsomme regnfald og oversvømmelser. Tusindvis af liv er gået tabt, og over 100 mio. mennesker er blevet påvirket. Skaderne løber op imod 100 mia. kr.
En ny forskningsartikel fra Storbritannien og USA beviser, at menneskers indflydelse på klimaet har spillet en rolle i langt de fleste af disse begivenheder. For eksempel konkluderes det, at hyppigheden af ekstrem varme, som USA oplevede i 2012, er fire gange mere sandsynlig som et resultat af menneskeskabt klimaforandring, og at klimaforandringer bidrog til ca. 35 pct. af de høje temperaturer i det østlige USA mellem marts og maj.
Artiklen fremhæver også den forhøjede risiko for kystoversvømmelser som for eksempel orkanen Sandy, der slog 16 historiske højvanderekorder langs USA’s østkyst. Stigninger i vandstanden, der er relateret til klimaforandringer, har næsten fordoblet risikoen for oversvømmelser på Sandys niveau i dag, sammenlignet med hvordan det så ud i 1950’erne.
Ekstrem regn
Eftersom havets overflade bliver ved med at stige, vil kystsamfund gå en truende tid i møde med hyppigere oversvømmelser på niveau med dem, som man oplevede under Sandy – selv fra storme, der ikke er nær så kraftfulde.
Forskningsartiklens forfattere er bevidst forsigtige med ikke at overdrive konklusionerne om menneskets indflydelse på ekstremt vejr, især når det gælder ekstrem regn, men hvad der står klart, er, at klimaforandringerne allerede koster os dyrt, og at de kombineret med en stigende befolkning og urbanisering vil få betydning for forsyningen af energi samt vand, fødevare- og sundhedssikkerhed både regionalt og globalt.
Klimasystemerne er ualmindeligt komplekse, og det er ikke overraskende, at klimaforskere vil give nye perspektiver på de risici, som vi går i møde grundet klimaforandringer, i takt med at vores forståelse af systemerne vokser.
En central rolle i klimapanelet
Det kan ofte være alt for nemt at fokusere på de små detaljer og lukke af for de store problemer, men ved at gøre det risikerer vi at glemme det brede perspektiv – at verden forandrer sig, og at vi spiller en rolle i disse forandringer.
Som førende inden for klimaforskning spiller det britiske Meteorologiske Institut en central rolle i FN’s klimapanel (IPCC). Syv forskere fra instituttet er hoved- eller koordinerende forfattere sammen med flere forskere fra samme institut, som er medforfattere på rapporten.