Tag jer nu sammen, JP: Det der ovre i København rager ikke os
Bladets redaktører skal stille krav – bl.a. om, at skribenter skal skrive om det, der vedrører os i Jylland.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det kan til tider være svært at få et indlæg optaget i Jyllands-Posten. Og gudskelov for det – der kommer sikkert for mange indlæg til den begrænsede spalteplads, og sikkert ikke alle indeholder den ønskede læseværdighed.
I den udgave af JP, som jeg har i hånden lige nu, indeholder avisen bl.a. en begejstret artikel om en mand, der ovre i København er direktør for noget, der hedder Hofor – hvad det er for en tingest, dukker først op et godt stykke inde i artiklen (det er en fælleskommunal institution, der varetager hovedstadskommunernes interesser).
Og hvorfor der i øvrigt er en artikel i avisen om den herre, afsløres ikke.
Et læserindlæg af en københavnsk ungersvend fra Konservativ Ungdom fortæller under overskriften ”Fingrene væk fra traditionsrige fakulteter, Københavns Universitet”, at »det er en beslutning, jeg som jurastuderende på Københavns Universitet finder både ærgerlig og bekymrende«. Men hvad den katastrofale beslutning går ud på, og hvem der på skatteborgernes vegne har truffet den, nævnes ikke med ét ord.
Der er dog en begejstret omtale af samme universitets juridiske og teologiske fakulteters stolte traditioner. Og selvom de her gedulgte beslutninger nævntes, hvad rager nogle unge københavneres studieproblemer så os her i Jylland?
Bevares, vi betaler som skatteborgere for løjerne og ønsker noget for pengene, men burde forargelsen ikke være viderebragt i Berlingske eller i Politiken, som er både lokal og i langt højere grad forarget talsmand for de arme sjæle, som samfundet angiveligt jokker på?
”Skomager, bliv ved din læst”, siger et gammelt ord. Jyllands-Postens læst er ikke artikler om her i Jylland – af gode grunde – ukendte, offentligt ansatte i hovedstaden eller tudeperseri fra unge københavnere, som ikke engang gider afsløre for os, hvilken tragedie de er ramt af.