Tre år efter katastrofen er Danmark stadig ikke klar til den næste stormflod

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For præcis tre år siden blev Danmark ramt af den værste stormflod i mere end 100 år. Den førte til skader på tusindvis af hjem og kostede statskassen mere end 1 mia. kr. For mange danskere fulgte en lang periode med uvished: Hvornår kan jeg flytte hjem igen, og hvad er min bolig værd bagefter?

Stormfloden blotlagde en række svagheder i den offentlige stormflodsordning, som kun bliver mere tydelige i takt med klimaforandringerne. Alligevel er ordningen ikke blevet grundlæggende ændret siden oktober 2023.

I forsikringsselskabet If er vi med til at administrere stormflodsordningen sammen med resten af forsikringsbranchen. Vi ser derfor på tæt hold, hvad en stormflod betyder for de ramte boligejere, og hvor ordningen kommer til kort.

Vores opfordring er meget enkel: Stormflodsordningen skal fremtidssikres, før tusindvis af danske hjem igen står under vand. Vi anerkender, at politikerne har igangsat flere initiativer for at beskytte Danmark mod oversvømmelse. Det vil mindske omfanget af ødelæggelser ved fremtidige stormfloder, men det hjælper ikke de boligejere, der måtte blive ramt af en stormflod i den nærmeste fremtid. Derfor må arbejdet sættes i gang nu. I princippet kan næste stormflod ramme om 14 dage. Det haster med andre ord.

Hvad bør så ændres? Vi skal først og fremmest have øje for den næste stormflod, når vi genopbygger.

Flere stormfloder i fremtiden betyder, at mange boligejere risikerer at blive ramt igen og igen. Faktisk sker det allerede: Tal fra Naturskaderådet viser, at 245 adresser blev ramt to eller flere gange fra 2013 til 2023.

Alligevel er mulighederne for at bruge erstatningen til at genopbygge mere robust eller et mindre udsat sted meget begrænsede. Det er uholdbart. Det er dyrt for samfundet og en enorm belastning for den enkelte boligejer, hvis den samme bolig bliver ramt igen og igen. I If mener vi derfor, at stormflodserstatningen skal kunne bruges til at genopbygge mere klimasikkert, et mindre udsat sted på matriklen eller på en helt anden grund.

Et andet problem med ordningen er kriteriet for, hvornår danskerne kan få hjælp efter en stormflod.

I dag dækker stormflodsordningen hændelser, der statistisk set forekommer sjældnere end hvert 20. år. Ifølge DMI kan en stormflod, der i dag er en 20-årshændelse, forekomme hvert andet år i slutningen af århundredet. Jo mere almindelige stormfloderne bliver, desto sværere bliver det paradoksalt nok at få hjælp i fremtiden, og dermed risikerer mange danskere at blive efterladt på perronen.

Politikerne bør derfor ændre dækningskriteriet, f.eks. til en 10-årshændelse, så stormflodsordningen også udgør et sikkerhedsnet for danskerne på sigt.

Endelig skal vi blive bedre til at støtte borgerne under og efter en stormflod. Når vandet fosser ind i hjemmet, står den enkelte pludselig i en voldsom og uoverskuelig situation. Der venter samtidig et krævende arbejde, når boligen skal genopbygges.

I If mener vi, at forsikringsselskaberne skal have et større mandat til at hjælpe, når skaden sker, og rådgive om den efterfølgende skadesudbedring ved at bringe vores kompetencer og netværk af samarbejdspartnere i spil.