Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Ældreplejen behandler ældre uværdigt

Erik PaaskePensionist, Frederiksberg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I lederen i JP 14/10 skrev Morten Nystrup: »På Christiansborg har man opdaget, at alderdommen bør være andet end en plasticbakke fra fryseren.« Ældrereformen blev vedtaget i december 2024 og trådte i kraft den 1. juli 2025, så kommunerne havde et halvt år til at forberede sig.

Som en borger, der har nået en alder, hvor jeg på visse områder har brug for ældrepleje, må jeg sige, at en del af reformen åbenbart ikke gælder i min kommune eller i hvert fald ikke den ånd, den er skrevet i. For eksempel bad jeg i maj om mere hjælp, men på trods af flere rykkere har jeg endnu ikke fået svar. Og her leveres ”kommunal mad” i plasticbakker for en uge ad gangen. Det bliver kaldt kølemad og er ganske ulækkert.